Fotoreportage fra
Jacob Øst Hansens ur-simultan 14/3-2001
mod juniorerne
fra Skovlundes juniortræningshold


Benjamin (bagest) spillede godt, fik en god stilling og vandt en kvalitet - det lignede en vundet stilling .. men Jacob slap med skrækken, da Benjamin på et kritisk tidspunkt overså en springergaffel og til sidst tabte på tid i en tabt stilling.

Peter (forrest) er gået i tænkeboks ved siden af. Han fik slået hul på sin kongestilling, og så var Jacob ubønhørlig ..

 

(Klik på billederne for at se dem i større format)

Miriam fik en rigtig god stilling efter godt spil i åbningen. Men det lykkedes Jacob at holde stillingen og senere fik Jacob vendt initiativet til sin fordel.

Michelle gjorde også god modstand, men tabte materiale og til sidst var kongen i krydsild og blev sat mat i hjørnet.

Andreas C (bagest) fik pludselig scoret Jacobs dronning og stod til gevinst, men det lykkedes Jacob at få så meget spil i gang, at Andreas senere selv tabte sin dronning og måtte kapitulere.

Michelle kigger med på nabo-partiet.

Frederik holdt længe den materielle balance, men det lykkedes Jacob at stable et godt kongeangreb på benene med D+T, som førte til mat.

Simon spillede fornuftigt i åbningen, men også hans konge blev angrebet og det kostede materiale, så Jacob til sidst kunne sætte mat.

Alexander spillede godt i åbningen og havde igennem hele partiet en fornuftig stilling, men desværre var tiden for knap, og med få minutter mod Jacobs ca. 20 gik det galt.

Andreas M (med kasketten) kæmpede også godt, men tabte på et tidspunkt et tårn, og så var der ikke mere at stille op.

Peter og Miriam er sendt i tænkeboks af Jacob på begge nabo-brætterne.

Jacob var "skadet" i sin skakhånd, så alt spil foregik med venstre hånd. Trods dette handikap for Jacob var det juniorerne, der kom i tidnød, og var tæt på at tabe på tid på flere brætter.

Ur-simultanen var sat til en times varighed, og Jacob fik 40 min. på hvert ur mod 20 minutter til hver junior. Dette giver reelt Jacob mellem 5 og 10 minutter til hvert af de 9 partier.

Næste gang strammer vi nok Jacobs tid lidt! ;-)

Miriam sad som den sidste tilbage, men på dette tidspunkt var Jacobs angreb stærkt og trods godt og aktivt forsvarsspil af Miriam vandt Jacob.

Jacob gjorde dermed rent bord: 9-0! Flot! Men adskillige af de deltagende juniorer spiller formentlig på et højere niveau end Jacob gjorde i samme alder, for som Jacob fortalte, så meldte han sig først i skakklub i 13-14 års alderen!

Mon ikke juniorerne glæder sig til en revanche ..

 

De deltagende juniorer fra de to træningshold.

Bagest fra venstre: Benjamin Skjoldan, Peter Skovgaard, Miriam Olsen, Frederik Oest Møller (med gameboy i hånden!), Alexander Rosenkilde

Forrest fra venstre: Simon Munk, Andreas Bang Christensen, Andreas Markert, Michelle Theisen.

Juniortræningen fortsætter hver onsdag kl. 17 for de mindre øvede juniorer, mens elite-juniortræningen fortsat vil finde sted ca. hver anden onsdag.

 

Links:

Skovlunde Skakklub (SKS)

Københavns Skak Union (KSU)

Dansk Skak Union (DSU)