Skovlunde Skakklub 8. maj 2002 |
KSU-holdskak 2001-02: Begge
Skovlunde-hold vandt og rykkede op!!
1.holdet spiller i
Mesterrækken i næste sæson
Vores unge 2.hold vandt alle kampe!!
Skovlundes 1.hold (næsten) med de nye
lækre klubtrøjer fra vores sponsor
Tømrer- og Snedkerfirma Flemming Oest Møller (FOM)
Bagest (fra venstre): Carsten
Hansen, Freddy Rode, Sven Pedersen, Poul Munk.
Forrest (fra venstre): Alan Møller, Rune Hvalsøe (med en trøje hvor
sponsorlogoet på ryggen kan ses), Ib Skovgaard, Tom Skovgaard.
Torben
Vang-Larsen nåede først frem efter kampens start og må vente med at
komme "på" til en anden gang :-)
1 | Skovlunde | * | 6,5 | 3,0 | 9,0 | 8,0 | 8,0 | 7,0 | 3,5 | 45,0 |
2 | Hvidovre | 3,5 | * | 7,0 | 7,0 | 5,0 | 7,0 | 6,5 | 7,5 | 43,5 |
3 | Frederiksberg III | 7,0 | 3,0 | * | 2,0 | 8,0 | 5,0 | 8,5 | 7,0 | 40,5 |
4 | Tåstrup II | 1,0 | 3,0 | 8,0 | * | 7,0 | 3,0 | 8,5 | 5,0 | 35,5 |
5 | Føroyar II | 2,0 | 5,0 | 2,0 | 3,0 | * | 7,5 | 7,0 | 7,5 | 34,0 |
6 | Valby | 2,0 | 3,0 | 5,0 | 7,0 | 2,5 | * | 6,5 | 6,5 | 32,5 |
7 | Brøndby | 3,0 | 3,5 | 1,5 | 1,5 | 3,0 | 3,5 | * | 7,0 | 23,0 |
8 | Gladsaxe | 6.5 | 2,5 | 3,0 | 5,0 | 2,5 | 3,5 | 3,0 | * | 19,5 |
Se resultater fra KSU-holdturneringen hos KSU
7. runde - 23. mar. 2002
Billederne ovenfor (fra
venstre):
1) 1.holdets sidste kamp - en lille sejr var nok, men der blev stor spænding,
da vi stod kritisk og tabte 3½-6½ til rækkens næstnederste hold
Gladsaxe,
som leverede en god kamp!
2) 2.holdet vandt også deres sidste kamp stort - 8½-1½ over AS04's
3.hold! Topscorere blev Benjamin og Peter med 6 point af 7!
3) Oprykningerne blev fejret med champagne i voksen- og børneudgave
sammen med de trofaste forældre / supportere!
4) Flere af næste sæsons 4-5 topbrætter på Skovlundes 1.hold ses på
billedet her! Sven Pedersen (stående tv.) er klar til en sæson mere
og Nikolaj er allerede tæt på toppen af Skovlundes styrkeliste!
Men også Max' far Dimitri Bogdanov (stående th.), der indtil i
år har spillet divisionsskak for Frederiksberg, spiller fra næste
sæson på Skovlundes 1.hold - og med Dimitris omkring 2100 i rating
bliver det på et af de øverste brætter!
1.holdet kunne teoretisk sikre sig 1.plads og oprykning ved blot at vinde sidste rundes kamp mod et af rækkens lavest placerede hold Gladsaxe. Men det blev bestemt ikke en overbevisende indsats her i slutspurten, idet vi tabte 3½-6½! Heldigvis satte Hvidovres stærke hold også en del points til, så vores førsteplads og oprykningen kom på plads alligevel. Eneste vinder var Ib (3), som vandt med stilrent angrebsspil. Torben (6) overså en dobbelttrussel, der kostede en officer og senere partiet, og Sven (1) endte også med nederlag efter et langt positionelt parti, som ellers lignede et halvt point langt hen ad vejen. Og i de øvrige partier, som alle endte remis - Rune (2), Tom (4), Alan (5), Carsten (7) og Poul (8) - var vi i hvert fald på hælene på 3 brætter! Uhha! Samlet blev Ib og Carsten topscorere med 5½ af 7, Tom fik 5 af 7 og Poul 4½ af 7.
Alt i alt kan vi se tilbage på en af Skovlundes flotteste sæsoner i KSU-holdturneringen her i KSU's jubilæumsår - både resultatmæssigt og sportsligt. At 1.holdet rykkede op og måske er på vej mod divisionsturneringen er et glimrende resultat, men det var en endnu større sensation at vores unge 2.hold - "Skovlundes fnughold", som Tåstrup kalder det - vandt deres 2. række overlegent! Holdet har, når vi undtager holdkaptajn Freddy Rode, en gennemsnitsalder på 11½ år! Det er næppe set tilsvarende før i KSU's 75 årige historie!
6. runde - 27. feb. 2002: 1.holdet vandt et intenst og spændende topopgør 6½-3½ over
Hvidovre 1
Det spændende topopgør mellem
vores 1.hold og Hvidovres 1.hold, som lå på 2.pladsen 1½ point efter
os, blev vundet 6½-3½ - selvom vi spillede uden vores topbræt Sven
Pedersen, som var forhindret i at deltage! Vi havde af denne grund
allernådigst fået lov at låne Nikolaj Mikkelsen af 2.holdets øvrige
juniorer! At Hvidovre så fik et afbud i allersidste øjeblik og måtte
indlede med et tab uden kamp på 8. bræt var der ingen der kunne vide på
forhånd.
Så Nikolaj
(8) fik på papiret en udmærket debut på 1.holdet med et et-tal -
men altså uden kamp, hvilket selvfølgelig er lidt utilfredsstillende,
når man nu er ladet op til kamp! Og det blev så Rune (1), der
måtte tage tørnen med sort mod Hvidovres stærke 1.bræt Børge Nielsen,
men det klarede Rune fint med en remis, som blev kørt hjem i sikker stil
- endda med initiativ og vistnok fordel undervejs! Til gengæld kom Ib
(2) for en gangs skyld galt afsted efter ambitiøst åbningsspil, som
blev imødegået stærkt - dog var det lige før at der var remischancer i
det afsluttende dobbelte tårnslutspil. Dagens helte var Alan (4),
som gennemførte et meget stærkt spillet angrebsparti - klassisk
Wienerparti med 3 f4 - og Carsten (6), som vandt stærkt via et
meget kompliceret midtspil. Både Torben (5) og Tom (3)
havde nogen fordel med sort, men ville pga. matchstillingen ikke forcere
og tog remis efter tidkontrollen. Poul (7) blev presset allerede
efter åbningen og fik senere ingen chancer af Hvidovres stærke Torben
Madsen, som har vundet næsten alt på Hvidovres 8.bræt. Det var Pouls
første nederlag i holdskak i 3 år! Men de vigtige 4½ points var reddet
- og dermed også de 2 matchpoint, som giver os en føring på 4½ points
inden sidste runde. Dette betyder, at hvis den sidste match blot kan
vindes, så er førstepladsen hjemme!
5. runde - 7. feb. 2002: 1.holdet
vandt - lidt heldigt - 7-3 over Brøndby
1.holdets kamp i 5. runde startede
såmænd godt nok, idet Rune (2) allerede efter ca. ½ time havde
hevet vores første fulde points i land (!!) - således: 1 d4 d5 2 Sf3 Lg4
3 Se5 Lh5 4 c4?! dxc4 5 Da4+ c6 6 Dxc4 Sd7 7 Sxd7 Dxd7 8 e4?! e5! 9 Le3?
(nu går det galt) exd4! 10 Dxd4 Dxd4 11 Lxd4 Td8! og hvid gav op, da der
nu ryger en officer - se blot alle matbillederne! Herlig sejr i rigtig
"Rune-stil"!
Men
efter 2-3 timers spil var der lidt krise, for Sven (1) havde tabt
en bonde uden kompensation, Alan (5) havde overspillet en meget
gunstig stilling og var kommet et tårn bagud op mod tidnøden og Torben
(6) kom galt afsted i en kompliceret stilling i tidnøden - og disse
tre partier gik alle tabt! Endvidere havde Tom (4) været under
pres fra starten og var på hælene. På plus-siden kunne noteres, at Carsten
(7) vandt et meget fint og stilrent parti og at Ib (3) og Poul
(8) begge havde gunstige stillinger. Da Carsten og Poul havde vundet
stod det så 3-3 og Ib's stilling var gunstig, men remisagtig, mens Tom
stadig var under pres .. Men så vendte lykken! Tom fik et stærkt stød
ind i slutspil med tunge officerer og det lykkedes Ib ved stærkt spil at
presse hele pointet ud af sin gunstige stilling, så dermed gik begge
matchpointene til os! Pyhha!
1.holdet
fører dermed rækken med 35 points, 1½ points foran Hvidovre, som står
på programmet i 6. runde. Det bliver vist en temmelig afgørende kamp,
så vi må håbe, at det usikre spil fra de sidste to runder nu er
overstået!
4. runde - 15. jan. 2002: 1.holdet
tabte 3-7 til Frederiksberg 3 ..
4. runde blev noget af et
antiklimaks for 1.holdet, da vi mødte Frederiksberg 3 på udebane. Kun en
enkelt gevinst blev det til (!), idet Ib (3) leverede et glimrende
parti med flot officersoffer mod Torben Schøller Larsen. Men det var nok
noget af det eneste, der rigtig var at glæde sig over. Sven (1) spillede
en positionel remis mod tidligere DSU-formand Ole Schøller Larsen, som
var holdleder for "familieholdet" med ialt 5 familiemedlemmer! Alan
(5), Carsten (7) og Poul (8) spillede nogenlunde
korrekte og udramatiske remis'er - for Alans vedkommende en remis i
overkanten. Tom (4) ofrede ukorrekt en kvalitet og Pia
Schøller-Larsen gav derefter ingen chancer. Rune (2) kom en bonde
bagud og fulgte op med en buk i tidnøden, og Torben (6), som også
ankom sidst direkte i bil fra et møde i Århus (!), blev også sidst
færdig - desværre med nederlag i en stilling, hvor der ellers lige var
ved at være chancer for mere!
Sikke
en nedtur. Der er dog heldigvis chance for, at 1.holdet stadig fører
efter 4. runde trods dette nederlag. Og så er der heldigvis tid til at
komme igen i de sidste 3 runder!
3. runde - 12. dec. 2001: 1.holdet
vandt igen stort - det blev 8-2 mod Valby
Det blev til endnu en storsejr, da
1.holdet spillede hjemmekamp mod Valby 1: 8-2 til Skovlunde! Det så
ellers betænkeligt lige og uafklaret ud efter et par timers spil og Valby
gav vores hold den indtil nu formentlig hårdeste kamp i turneringen.
Sejren blev hevet sikkert hjem hen imod tidnøden, hvor de fire points kom
i land således: Torben (6) vandt i sikker stil, Alan (5) vandt
ved et smart og stærkt mellemtræk en officer og senere partiet og Tom
(4) havde hele vejen en lille fordel som blev til et 1-tal da
modstanderen bukkede i sidste træk før tidkontrollen. Endvidere havde Poul
(8) spillet remis og Ib (3), som fik klar fordel i åbningen,
kom med et par uforsigtige træk voldsomt i defensiven, men reddede ved
stærkt og præcist forsvarsspil remis. Sejren
kom derefter i hus da Sven (1) vandt et fremragende parti med sort på
første bræt! Sven fik med et strategisk bondeoffer et vundet
slutspil med bonde for lidt(!) - og partiet blev vundet med fremragende
teknik! Se partiet (i kolonnen til højre). Et parti der absolut er
"den gamle mester" værdig! Tilbage
sad Carsten (7) og Rune (2) med kritiske / tabte stillinger
efter at begge havde haft klar fordel tidligere. Men da Rune havde
kapituleret vendte Carstens parti pludseligt igen og Carsten kunne køre
slutspillet hjem med sikker hånd!
Se Sven Pedersens fremragende sejr med sort på 1.bræt mod Valbys Jan Morville Schrøder.
2. runde - 22. nov. 2001: 1.holdet fik
storsejr 9-1 over Tåstrup II i 2. runde!
Tåstrup 2 stillede en smule svækket
op i 2. runde af KSU holdturneringen, idet deres to øverste spillere
havde spillet på 1.holdet i divisionskampen søndag, og dermed var vejen
banet for den storsejr, som vores 1.hold hev hjem på 9-1! Efter
ca. 3 timers spil stod det 4-1: Poul (8) vandt som den første uden
problemer og derefter fulgte Sven (1), som vandt i sikker stil over
15-årige Nikolaj Korolev. Ib (3) vandt et fint parti i 26. træk. Både
Carsten (7) og Alan (5) havde tilsyneladende fået lidt fordel i
åbningen, men fordelen fusede ud, og Alan måtte endda redde et yderst
kritisk tårnslutspil hjem til remis. I
de sidste 3 partier havde Torben (6) længe haft en bonde mere og Rune (2)
havde (som sædvanlig!) et vist pres, mens Tom (4) havde en kompliceret,
åben stilling med alle de tunge og forskelligtfarvede løbere. Og det
endte godt alt sammen: Torben vandt slutspillet i fin stil, Tom kørte
sejren hjem med matangreb midt på brættet og Rune pressede modstanderen
så hårdt at han til sidst missede remischancen med T mod T+bonde. Der
er mange gode partier fra de to første runder af KSU holdturneringen og
vi skal se nogle af både 1.holdets og 2.holdets partier i det næste
klubblad - og evt. her på siden.
1. runde - 7. nov. 2001: 1.holdet godt fra
start med 8-2 mod Føroyar 2!
1.holdet kom rigtig godt fra start med
en 8-2 sejr over Føroyar 2 - formentlig en af de værste konkurrenter i
rækken! Rune (2), Ib (3), Tom (4), Carsten (7) og Poul (8) vandt sejre i fin stil. Sven (1) fik remis efter at have været en smule presset i
midtspillet og Alan (5) spillede en nogenlunde udramatisk
remis. Torben måtte desværre ned efter
ellers at have haft en udmærket stilling. En rigtig god start for holdet!
Nr | Spiller | SKS | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | Score | Forv. | Gnsn | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
1 | Sven Pedersen | 2148 | 1/2 | 1 | 1 | 1/2 | 0 | 0 | 3,0 | 4,51 | 1954 | 2076 | 1781 | 1890 | 2077 | 2022 | 1879 | ||
2 | Rune Hvalsøe | 2076 | 1 | 1 | 0 | 0 | 1 | 1/2 | 1/2 | 4,0 | 5,34 | 1871 | 1868 | 1919 | 1843 | 1709 | 1883 | 2025 | 1848 |
3 | Ib Skovgaard | 2066 | 1 | 1 | 1/2 | 1 | 1 | 0 | 1 | 5,5 | 5,51 | 1838 | 1934 | 1766 | 1767 | 1960 | 1601 | 2042 | 1798 |
4 | Tom Skovgaard | 2008 | 1 | 1 | 1 | 0 | 1 | 1/2 | 1/2 | 5,0 | 5,48 | 1784 | 1898 | 1601 | 1750 | 1922 | 1607 | 2030 | 1679 |
5 | Alan Møller | 1911 | 1/2 | 1/2 | 1 | 1/2 | 0 | 1 | 1/2 | 4,0 | 5,05 | 1743 | 1853 | 1744 | 1725 | 1801 | 1500 | 1896 | 1679 |
6 | Torben Vang-Larsen | 1904 | 0 | 1 | 1 | 0 | 0 | 1/2 | 0 | 2,5 | 5,53 | 1674 | 1744 | 1590 | 1733 | 1694 | 1389 | 1905 | 1662 |
7 | Carsten Hansen | 1900 | 1 | 1/2 | 1 | 1/2 | 1 | 1 | 1/2 | 5,5 | 5,56 | 1666 | 1303 | 1600 | 1814 | 1728 | 1674 | 1904 | 1636 |
8 | Poul Munk | 1838 | 1 | 1 | 1/2 | 1/2 | 1 | 0 | 1/2 | 4,5 | 5,77 | 1572 | 1356 | 1492 | 1639 | 1679 | 1318 | 2000 | 1521 |
R | Nikolaj Mikkelsen | 1836 | 1 | 1,0 | 0,68 | 1700 | 1700 |
1 1.1 Sven Pedersen 2 1.2 Rune Hvalsøe 3 1.3 Ib Skovgaard 4 1.4 Tom Skovgaard 5 1.5 Alan Møller 6 1.6 Torben Vang-Larsen 7 1.7 Carsten Hansen 8 1.8 Poul Munk 9 2.1 Benjamin Skjoldan 10 2.2 Nikolaj Mikkelsen 11 Jacob Thaisen 12 Per Christiansen 13 2.3 Miriam Olsen 14 2.4 Peter Skovgaard 15 Christian Linneberg 16 Thomas Schmidt 17 2.5 Freddy Rode 18 Bent Andreasen 19 Johnny Nielsen 20 Jørgen Lux 21 2.6 Frederik Oest Møller 22 Erling Rosenwanger 23 Leif Petersen 24 2.7 Sixten Thestrup 25 John Johnsson 26 2.8 Max Bogdanov 27 Jimmy Nesevski 28 Bo Henriksen + ny Sissel Kærgaard 29 Frederik Mikkelsen 30 Dara Akdag 31 Anders Germansen 32 Andreas B. Christensen 33 Andreas Markert 34 Christian Bekker 35 Simon Munk 36 Michelle Thaisen