|
U-VM
23/10-2/11 2003 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0
1
Pts. Plac.
D-16 Jakob Vang Glud ½ 0 1
0 1 0 1 0 1 1 1 6½ 32/108
D-14 Peter Skovgaard ½ 0 ½
½ 0 ½ 1 1 0 0 0 4 102/128
P-16 Miriam
Olsen 0 1 ½ 1 0 1 ½
½ ½ 0 0 5 42/ 69
|
|
Spillerfotos fra U-VM's website
|
24
okt 2003 |
Hej Danmark!
Saa er verensmesterskaberne i skak for ungdom
kommet godt i gang her i kallithae, Halkidiki, Graekenland. Jeg vil
forsoege at begraense mig i teksten og f.eks skrive meget mindre end
for 1 maaned siden fra Monte-Negro. Der er ogsaa store problemer med
internettet hernede, det har vaeret nede naesten hele dagen. Denne
internet-cafe jeg sidder paa nu er ogsaa meget dyr. I morgen skulle
pressecentret fungere, og der har jeg faaet adgang til, saa jeg haaber
det bliver bedre der.
Danmark stiller med 3 spillere. Miriam Olsen
i piger u. 16, Jakob Vang Glud i drenge u. 16 og Peter Skovgaard i
drenge u. 14. Vi kom herned i gaar, onsdag. Vi havde en fin rejse uden
problemer, alle fik al deres bagage mv. Hotellet her er meget fint, vi
har som saedvanlig faaet meget fine vaerelser, svarende til et
4-stjernet hotel i Koebenhavn. Den graeske mad er jo ogsaa
fortraeffelig, ved buffetten maa man virkelig beherske sig for ikke at
faa for mange kilo paa i de alt for mange der er der i forvejen!
Danskerne er alle placeret lige under midten
i deres respektive grupper, - grupper som ioevrigt aldrig har vaeret
staerkere. derfor maa et samlet resultat paa 50% i turneringen vaaere
maalet. Idag i foerste runde blev det til et enkelt tab og 2 remisser,
et fantastisk godt resultat den overvaeldende modstand taget i
betragtning.
Miriam spillede hvid mod 3.seedede georgier,
Salome med rating paa 2248. Miriam spillede lidt unoejagtigt i
aabningen og kom under pres. Hendes stilling blev daarligere og
daarligere, og georgieren udnyttede skaanselsloest de smaa fejl Miriam
lavede. 0-1.
I den meget staerke gruppe drenge u. 14
moedte Peter den staerke russer Kribovodorov, ELO 2359 (!). Peter
havde sort og blev moedt med 2.c3 i siciliansk. Peter kendte teorien
et langt stykke, men kom tilsyneladende alligevel til at staa noget
daarligere. Han vred sig dog ud af kniben, og da han tilsyneladende
var ved at faa en rigtig god stilling omkring 16-18 traek, skyndte
russeren sig at tilbyde remis. Begge havde ogsaa kun lidt tid tilbage.
Peter tog fornuftigt imod tilbudet. I denne gruppe vandt norske Magnus
Carlsen ikke overraskende i foerste runde, men at han ligefrem skulle
vinde over den anden norske deltager, Jon Lugvig Hammer, (seedet 67),
var jo noget uheldigt for nordmaendene:-))
I drenge u. 16 moedte Jakob IM Wojtaszek fra
Polen, ELO 2461 (!). Jakob spillede sort i Dronninggambit, spillede
forkert og tabte en bonde uden kompensation. Modstanderen spillede
utroligt hurtigt og havde kun brugt faa minutter til 20 traek. Hans
traek blev derfor noget unoejagtige, Jakob mente at polakken virkede
meget selvsikker og sikker paa sejren. Jakob kaempede sig
forbilledligt tilbage i partiet og fik skabt maegtige chancer i
slutspillet hvor de begge havde friboender paa hver sin floej. I en
meget indviklet stilling tilboed polakken pludselig remis, ifoelge
Jakob fordi han mente at staa til tab. Efteranalysen giver desvaerre
polakken ret, Jakob stod nok til gevinst i slutstillingen. Remis var
alligevel et formidabelt godt resultat, saerligt aabningen taget i
betragtning. Maaske mere om det parti i morgen.
Vi er alle 4 ved godt mod, vejret er dejligt,
godt nok overskyet, men 22 - 25 grader varmt. Der er swimming-pools
overalt her, - dem skal vi vist proeve i morgen. Havet er 50 meter
vaek, - det kan jo ogsaa bruges ;-))
Kommentarer, ris og ros modtages gerne paa: perandreasen@sol.dk
mvh. Per Andreasen.
|
|
25
okt 2003 |
Hej alle.
Jeg har netop skrevet en lang mail om 2
runde, som forsvandt i space. Her i Graekenland er der store problemer
med internettet. Jeg proever igen, - kort.
Det blev desvaerre kun til 1 point idag, og
det var 1 for lidt! Miriam vandt planmaessigt over en useedet
columbianer, Maria Botero. Miriam var sort i hollandsk, og hun
stillede brikkerne rigtig paent op. Modstanderen blev systematisk
overspillet, et fint parti af Miriam. Nu er alle 3 danske paa tavlen.
Peter tabte til en franskmand
Dourerassou med ELO 2250. Peter spillede hvid i siciliansk og vandt
Dronningen for 3 officerer, det hele kendt teori. Peter fortsatte det
staerke spil og fik en meget fordelagtig stilling, ja maaske gevinst,
det siger Jakob i hvert fald. I den kritiske stilling kunne Peter
vaelge mellem 2 traek, og han mente at det var ligemeget hvad han
gjorde, idet han troede at det ville foere til samme stilling. Det
gjorde det desvaerre ikke, og Peter maatte finde sig i at tabe den
meget fordelagtige stilling. Det var pokkers aergerligt, men han var
ved godt mod i efteranalysen.
Jakob moedte den nr. 1. seedede
stormester i gruppen, nemlig inderen Humpy Koneru, kendt fra
Vesterhavsturneringen og Politiken cup denne sommer. 2485 i rating!
Hun kan godt spille med i drengegruppen. Ogsaa i skakken er der
positiv saerbehandling af kvinderne ;-)) Ligesaa i Voksen-skak-OL.
Dameraekken og saa som det saa smukt hedder: "Den aabne
raekke". Naa, det var vist et sidespring! Naa, det blev
siciliansk, oev, det spiller hun stort set aldrig. Vi var godt
forberedt i caro-cann og russisk. Naa, et lige parti meget langt hed
ad vejen, og pludselig lavede jakob en lille fejl omkring traek 30.
Derefter blev han fundstaendig udspillet, - desvaerre, - men saadan
var det, ogsaa det er Jakob enig i.
Vi har idag haft daarligt vejr her over
middag med totalt skybrud til foelge. Det fortsaetter desvaerre et par
dage har jeg laest i en lokal avis. Miriam og jeg startede ellers
dagen med en dejlig lang loebetur langs stranden. Virkelig balsam for
sjaelen. Ogsaa her er Miriam i topform, 5 minutter pr. kilometer,
meget staerkt af en pige paa 15 aar! Drengene har
"truet" med at ville med i morgen tidlig, men den tror jeg
nu ikke rigtig paa.
Stemningen i truppen er meget fin, og for mig
er det udelukkende en fornoejelse at vaere holdkaptajn for saadanne
velopdragne unge mennesker. Eneste minus her: Forbandet daarlig
internetforbindelse, og I maa endelig ikke regne med rapporter herfra
hver dag. Jeg har desvaerre allerede tabt meget materiale ud i space.
Det er bare traels.
Ros og ris modtages gerne paa: perandreasen@sol.dk
Tak for de mails jeg allerede har faaet.
venlig hilsen, Per Andreasen.
|
|
25
okt 2003 |
Hej!
Det blev en god dag for danskerne med ialt 2
points uden tab. Miriam spillede remis mod sin staerke franske
modstander, mathilde Choisy, ELO 2110. Vi havde brugt en halv
formiddag paa at forberede najdorf, og saa spillede franskmanden
2,-Sc6. Oev. Naa, i midtspillet gik Miriam forkert og tabte en bonde,
men til gengaeld fik hun et godt angreb. Det loeb dog ud i sandet, men
begge spillene kom i staerk tidnoed. Med kun 1 minut til hver var det
ret tilfaeldigt hvad der skete, og franskmanden kunne have vundet ret
enkelt. Nu gik hun i stedet forkert med kongen, og Miriam reddede sig
heldigt en evigskak. Dejligt endelig med lidt held i sproejten.
Peter moedte en uratet italiener,
Castellano. italieneren lavede en skraekkelig fejl i aabningen, og
Peter fik en bonde mere og positionel fordel. pludselig ud af
ingenting ofrede italieneren vaeldig smart en officer, hvorefter han
vandt bonden tilbage. Stillingen var nu uklar, men efterhanden kom
Peter under pres. Italieneren tilboed heldigvis remis inden det blev
alt for kritisk for Peter ;-))
Jakob spillede mod en nordmand,
Oeystein Fossum, ELO 2098. nordmanden er farlig trods det forholdsvis
lave ELO-tal, fx. vandt han for 2 aar siden et vaeldig godt parti mod
Christian Kyndel. Her havde vi brugt den anden halve formiddag
paa at forberede os grundigt paa nordmandens saedvanlige 1.c4, og saa
spillede han 1.e4! Det blev siciliansk, paulsenvarianten (der var den
igen, jakob er ogsaa under indflydelse af Sune Berg paa Tjele;-)),men
her kendte jakob bare aabningen bedre. Alt forloeb planmaessigt, idet
nordmanden blev fuldstaendig udspillet uden at have faaet nogen
chancer af nogen art. Super-parti af Jakob.
Nu mangler vi saadan set bare at peter kommer
paa tavlen med en sejr i morgen. Spillet undervejs har vaeret
udmaerket, og en sejr idag eller igaar havde vaeret fortjent. Apropos
partiet igaar. Peter skulle have spillet 25.h3,Se3 26.c5!,Lxc5 27.Df2
med gevinststilling. Og apropos Jakob fra 1. runde slutstillingen: I
stedet for remis skulle han have spillet 47.-Ld4! som paavist af
modstanderen umiddetbart efter partiet. Hvid er i traektvang og sort
staar klart til gevinst. 48.Ta4,Td2!! som var overset af Jakob.
Pokkers ogsaa.
Vi har det alle 4 godt, ingen problemer. Det
skulle da lige vaere at internettet bryder ned gang paa gang, denne
artikel er fx. skrevet for 3. gang, hvad den maaske ogsaa baerer praeg
af ;-)) Det er mildt sagt fandens irriterende. Det er rimeligt vejr og
solskin, Miriam og jeg skal i hvert fald ud og loebe en lang tur igen
i morgen tidlig.
Ris og ros modtages gerne paa perandreasen@sol.dk
mvh. Per Andreasen.
|
|
26
okt 2003 |
Hej!
Miriam vandt
idag over den uratede Chorshanbieva fra Uzbekistan. Miriam havde de
sorte brikker og det blev paulsen-varianten i siciliansk. Begge
spillere stillede sig paent op, og omkring traek 20 stillede Miriam op
til en kendt finte. Den var dog ikke kendt for modstanderen og miriam
vandt en bonde og koerte pointet sikkert teknisk hjem. Det drejede sig
om hvid boender paa a3,b2 og c2 samt loeber paa c1, Springer paa c3 og
Taarn paa d1 og sort boender paa a6 og b5 samt Taarn paa c8, Dc7 og
Sc4 og sort traekker Sxa3 med bondegevinst. Der var jo flere brikker
paa banen, men jeg er sikker paa at de indviede ved, hvad jeg snakker
om ;-)) Miriam er nu dansk topscorer med 2 et halvt point.
Jakob tabte
desvaerre til en staerk polak, FM Moranda, ELO 2373. Vi havde
forberedt siciliansk med jakob som hvid, enten 1.e4,c5 2.Sf3,d6
3.d4,cxd4 4.sxd4,Sf6 5.Sc3,Sc6 6.Lg5,Db6 7.Sb3 og en masse mere, eller
de foerste 4 traek som ovenfor og 5.Sc3,e6 6.g4 osv., men i partiet
kom 1.e4,c5 2.Sf3,d6 3.d4,cxd4 4.Sxd4,Sf6 5.Sc3,Sc6 6.Lg5,e6!, som
polakken lige noejagtig ikke plejer at spille, men nu pludselig
spillede fx. ligesom Larsen i de gode gamle dage osv. Nu kunne Jakob
jo ikke komme ind i det han gerne ville. Stillingen fejler
selvfoelgelig intet, det er jo bare almindelig teori. Jakob fortsatte
desvaerre slapt og spillede uden plan. Han tabte desvaerre uden at
goere for meget modstand. I runde 1 og 3 har han gjort det meget
fornemt, medens runderne 2 og 4 ikke har vaeret for gode. Vi glaeder
os til i morgen ;-))
Det sidste parti i 4. runde blev
remis. Det var Peter der moedte den uratede Sadeh fra Iran.
Peter havde hvid i Italiensk. Ja i dette forum kalder vi jo en spade
for en spade saa lad det vaere sagt ligeud. Peter spillede aabningen
ringe, ja maerkeligt passivt. Det kunne han let se bagefter, ved
efteranalysen var der ingen slinger i valsen. Men det er jo ikke
rigtig det der gaelder, det er jo det gode spil ved braettet som giver
points. Om hans stilling ligefrem var tabt har jeg ikke kunnet
paavise, men den var i hvert fald ringe. Peter tabte en kvalitet, men
fik en del modspil i slutspillet. Begge kom i tidnoed og lavede flere
smaa fejl, men til sidst blev alle brikkerne byttet af og det sluttede
meget retfaerdigt remis. Jakob har kikket mere paa partiet end mig, og
han mener at Peter stod bedst i slutspillet, saa remis var vel i orden
efter den bloede aabning.
Vi har haft dejligt vejr idag. Vi startede
alle 4 ud med 6 lange kilometer i rask tempo paa stranden !! I morgen
holder vi en lille pause og sover laenge. Straalende solskin har det
saa igen vaeret idag. Alle har det rigtig godt her, de unge fungerer
socialt rigtig godt sammen. Eneste problem er den elendige og dyre
internetforbindelse, - men den sang har I jo hoert.
De nordiske medaljeaspiranter, GM Tommy
Nybaeck, Finland og IM magnus Carlsen, Norge er begge godt med fremme
med 3 1/2 af 4 mulige. I morgen moeder Nybaeck azerbajdjaneren
Mamedyarev paa 1 braet. Finnen har sort og Mamedyarev har 4/4. Jeg har
netop set at Miriam i morgen skal moede nr. 6 seedet. Salome som
Miriam tabte til i 1. runde har 4/4!
Ris og ros modtages gerne paa perandreasen@sol.dk
mvh. Per Andreasen.
|
|
27
okt 2003 |
5 runde blev desvaerre
ikke saa god for danskerne
Miriam moedte den hoejtratede Sabrina
Vega Gutierrez fra Spanien, ELO 2228, og Miriam var reelt chanceloes.
Miriam havde hvid og det blev Siciliansk med 3.Lb5, ligesom i 3 runde.
Miriam rokerede kort og blev udsat for et kraftigt angreb i f-linien
med kvalitetsoffer paa f3 og det hele. Det hele var overstaaet i godt
20 traek. Miriam mente selv bagefter, at hun simpelthen ikke forstod
stillingen ordentligt. Det maa vi saa arbejde lidt paa i morgen. Hun
har dog stadig 50 % i det staerke selskab. Flot!
Peter tabte ogsaa, idet han i en
daarlig stilling oversaa noget ret enkelt, men ogsaa noget smukt. Se
blot denne stilling: Peter er sort, hvid er Joseff Thomas fra Wales.
Hvid:Kg1,Dd3,Ta1,Tf1,Lc2,Lf4,Sb3,Sf3,h2,g2,f2,e5,c3,b2,a2
Sort:Ke8,Dd8,Th8,Ta8,Lf8,Lb7,Sc6,Sd7,h7,g7,f7,e6,d5,b6,a6
Der fulgte: 14.Sbd4,Se7? 15.Lg5,Dc7 16.Te1,Sg6? 17.Sxe6!! og sort
opgav 2 traek senere. Alle ser selvfoelgelig 17,-fxe6 18.Dxg6!,hxg6
19.Lxg6 mat. Ganske nydeligt, det maa man indroemme. Peter er iovrigt
ved godt mod trods det forsmaedelige nederlag. Han er i oejeblikket
ved at banke sin mobiltelefon i bordtennis, for en sejr i dag ville
han altsaa have ;-))
Jakob vandt
heldigvis et udmaerket parti, og vi undgik den store nedtur. Han
moedte med de sorte brikker Georg Pirker fra Oestrig, ELO 2114. Vi
havde problemer med at forberede os paa ham, - han spiller alt. Denne
gang blev det Dronningebondespil. Jakob stillede sig fornuftigt op og
lod modstanderen om at lave de smaa fejl. Efterhaanden vandt Jakob
meget stilsikkert i ca. 60 traek, et langt Dronningeslutspil. Det var
vundet i mindst 20 traek, og modstanderen burde have givet op. Men ok,
Jakob noed det undervejs.
Jakob har nu ogsaa 50 % ligesom Miriam. Nu
mangler vi bare lige at faa Peter med, jeg haaber virkelig meget han
vinder i morgen. Han stiller jo op i den meget staerke kategori
"drenge u. 14", og netop i denne kategori havde
klubkammeraten Benjamin Skjoldan jo ogsaa meget store problemer i det
netop afsluttede EM i Monte Negro !!
Ellers alt vel her, alle har det godt, og er
i godt humoer.
Tillæg til rapport 5
Det gaar stadig fint her i Graekenland.
Det er som altid spaendende baade for mig og spillerne at se og moede
mange spaendende mennesker fra det internationale skakmiljoe. Utoligt
mange lande har efterhaanden en eller flere Stormestre som
professionelle og velbetalte traenere. Jeg naevner lige i flaeng dem,
som jeg f.eks. har set her idag: Olafsson, Brynell, Ward, Prie,
Tukmakov, Balasjov, Benjamin, Paethz, Yusupov, Schmidt, Jansa,
Skembris, Torre, Rogers samt alle dem som jeg saa ikke kender. Dertil
kommer saa en hoben af internationale mestre. Saa det er haarde odds
vi er oppe mod :-))
Europamesteren og FIDE-vicepraesidenten
Asmajparashvili var her ogsaa den foerste dag, men siden har han jo
spillet VM i hurtigskak i Frankrig. Han kommer sikkert igen i morgen
hvor FIDE kongressen starter, netop her paa vores hotel. Der bliver et
rend af fine "jakkesaet".
Den tidligere FIDE praesident, Campomanes,
lister ogsaa rundt og kikker lidt paa spillet. Han er efterhaanden
aeldgammel at se paa. Han blev jo ellers doemt en faengselsstraf paa
Philippinerne for fusk med penge (FIDE-midler ?), men han kom vist
aldrig ind og sidde. En mand i hans alder overlever jo heller ikke et
faengselsophold paa Philippinerne!
Vi sprang loebeturen over i morges, men
sprang til gengaeld i poolen i stedet for. Det blev til 1 time,
dejligt! Ellers gaar det meste af formiddagen med forberedelser (vi
har jo 2 baerbare med), og jeg synes at alle 3 spillere er meget
serioese. At vi endnu ikke har haft saerligt held i vores
forberedelser, skyldes alene tilfaeldigheder. Stormester Stellan
Brynell mener godt nok at det er fordi vi forbereder os paa et for
lille variant-udvalg. Saa maatte jeg ogsaa lige goere ham opmaerksom
paa, at Sverige i gaar ogsaa fik 1 1/2 points ligeom danmark, men med
8 spillere ;-)) Den mente han godt nok var lidt svaer at give igen paa
;-))
Ris og ros modtages gerne paa perandresen@sol.dk
mvh. Per Andreasen.
|
|
28
okt 2003 |
Hej Danmark.
Her er saa dagens nyheder fra Graekenland. Vi
fik 1 1/2 point, det var for lidt. Saaledes gik det:
Miriam vandt igen! Hun moedte
Zavarmosavi fra Iran. Miriam havde de sorte brikker, og vi havde
fundet ud af, at iraneren spillede 3.Lb5 mod siciliansk. Derfor brugte
Miriam og jeg hele formiddagen paa at imoedegaa det. Vi saa over 100
partier i basen, og alt blev planlagt i mindste detalje, - synes vi
da. Det gik planmaessigt, nemlig 1.e4,c5 2.Sf3,Sc6 3.Lb5,e6 4.o-o,Sge7
5.c3,a6 6.La4,c4! og dette var saa vores forberedelse i denne variant.
Iraneren brugte umaadeligt meget tid i det spaendende parti, der det
meste af vejen var i balance. I tidnoeden satte hun en officer i slag
og opgav straks. Miriam er nu paa flotte 3 1/2 af 6. Miriam og jeg var
(selvfoelgelig) ude at loebe i morges. Hendes 2 tab er kommet de 2
dage hun ikke har vaeret ude at loebe! I Monte Negro var Nikolaj
Mikkelsen med mig ude at loebe 4 morgener. Han vandt disse dage alle
sine partier! Overtro ??
Peter
moedte Zullkafli fra malaysia. Peter spillede hvid i
rubensteinvarianten i fransk. han fik alt hvad man kunne oenske sig og
stod snart ret overvaeldende. Han troede at kunne slaa sig igennem,
men i stedet tabte han en bonde idet modstanderen havde en mellemskak.
det var meget skidt. Derefter fik han en daarlig stilling, og derefter
en tabt stilling til holdkaptajnens fortvivlelse. han fik dog lokket
modstanderen over i et taarnslutspil, og de er jo som bekendt remis
;-)) dette var dog godt nok ikke, men Peter spillede det godt og
reddede en halv som dagens sidste mand!
Jakob spillede mod Ianovsky fra
Argentina. Argentineren havde indtil nu spillet rigitg godt mod meget
hoejtratede modstandere. Idag spillede Jakob de hvide brikker, det
blev siciliansk. Argentineren blev udspillet paa kryds og tvaers, og
paa et tidspunkt var det (naesten) helt slut. Jakob kunne tage en
officer og han gjorde det. han troede derefter at modstanderen ville
opgive. Istedet spillede han Sh4-f3+ og derefter Sf3 x Dd4. Det var
totalt skakblindhed og et grimt chok for jakob. Han kunne blot have
spillet Kg1-h1 med let gevinst. Virkelig aergerligt. I faar lige et
par brikker. Hvid h2-g2-Kg1-Tf2-Dd4 og sort Dg5-Tg7-Sh4 og mange andre
brikker. Her tog Jakob saa en officer midt paa banen og derefter skete
ovenstaaende. Springeren kan jo ikke slaas paa grund af Dxg2 mat.
Det
er blevet koldt hernede, naesten ligesom dansk efteraar. De korte
bukser er lagt vaek og i morgen bliver det ogsaa daarligt vejr. Fra
torsdag skulle det igen blive godt. What else: Den muslimske ramadan
er jo startet i gaar. De spiser altsaa midt om natten i oejeblikket,
og vi har enormt god plads i restauranten. Der spises altsaa her
doegnet rundt i oejeblikket ;-)) I kategorien piger under 16 spiller
WIM Huang Qian fra Kina. Hun er staerkt handikappet og sidder i
koerestol. Hun klarer sig glimrende og spillede idag paa bord 2. Det
er ogsaa dejligt at se Kina sende handikappede ud af landet til
sportsbegivenheder, - det var ikke sket for aar tilbage. For en maaned
siden blev den russiske pige Maria Fominykh europamester i Monte Negro
i piger u. 16, og her er hun ogsaa med her og klarer sig godt. Hun er
kendt af alle, men mest fordi hun er helt overordentlig smuk,
gudinde-smuk som det blev udtrykt i bulletinen i Monte Negro. I gaar
aftes ved midnatstid sad jeg i baren sammen med den finske holdleder
Pekka Virkamaeki. Her skete saa det at froeken Fominykh kom svansende
forbi os. OK, vi kikkede da lidt. Hun satte sig ved klaveret der stod
ved siden af vores bord, hvorefter hun begyndte at spille et flot
stykke klassisk musik. Det blev saa efterfulgt af en andet osv. Det
fik min finske ven til med et stort smil at udbryde: "What do you
think Mr. Andreasen, I simply think that this girl have TOO many
talents ;-))" Jeg er ikke utilboejelig til at give ham ret
!!
venlig hilsen, Per Andreasen.
|
|
29
okt 2003 |
Hej Alle.
7 runde er nu godt en time gammel. Her er
lige lidt statistik inden dagens resultater som kommer senere i
aften. Turneringen er nu godt halvt faerdig, idet 6 af 11 runder
er spillet. De 3 danske har lavet 8 points af 18 mulige, altsaa - 2,
lidt under 50 %. Meget besynderligt har vi lavet 1 1/2 af 9 med de
hvide brikker, men til gengaeld 6 1/2 af 9 med de sorte brikker ! Helt
usaedvanligt, og hvad det skyldes ved jeg ikke.
Efter 1 times spil her i 7. runde staar Peter
til gevinst i dagens parti. Problemet er, at han spiller alt, alt for
hurtigt, - saa alt kan (desvaerre) ske ;-)) Nordmanden Magnus
Carlsen tabte desvaerre i 5. runde, men kom tilbage med en sejr i 6
runde. Han har nu 4 1/2 af 6 inden dagens parti. Han er desvaerre
blevet lidt smaasyg, og han sidder og haenger lidt ved braettet. Han
bruger baade cola og lommetoerklaeder, - jeg haaber virkelig det
virker. Hvis han ikke er paa toppen vinder han ikke noget i den meget
staerke gruppe "drenge u. 14", og det uanset om han har 2500
i rating eller ej. Konkurrencen er benhaard, og de bedste begynder at
flokkes i toppen!!
Ogsaa den finske Stormester Tommy Nybaeck
tabte i 5 runde til storfavoritten Mamedyarov. I 6 runde blev det til
remis, og idag er der saa nordisk moede, idet han moeder Svenskeren
Tikkanen. Begge har 4 points inden moedet. Mamedyarov virker
uimodstaaelig, hvem mon kan stoppe ham ?? Han har maximum 6 points, og
ogsaa idag staar han allerede overvaeldende, og han har brugt ialt 10
minutter til dagens parti. Han er virkelig en "lille
Kasparov" som jeg foer har beskrevet. Han stammer fra Baku,
Azerbajdjan. Han gaar altid i sort jakkesaet og baerer et dyrt ur. Han
virker utroligt overlegen, men er egentlig vaeldig flink. Taler gerne,
og slaar ud med arme og ben. I gaar aftes spillede han lyn i baren mod
alle italienerne. Virkelig et cirkus. Han havde 1 minut mod 5 og slog
hvem som helst. Let. Jeg skulle ikke nyde noget ;-))
Det er daarligt vejr her, og jeg passer hele
tiden paa, at spillerne har nok toej paa. Vi vil ikke have sygdom i
truppen, - det vaerste der kunne ske. I morgen skulle sommeren
heldigvis vende tilbage ;-))
mvh. Per Andreasen.
Rapport 7 fortsat:
OK,
saa er danskerne "back in business". Det blev til meget
flotte 2 1/2 point og vi er paa 50 % ! Miriam moedte Simona
Limontaite fra Litauen paa ELO 2107. I loebet af dagen havde jeg mange
diskussioner med Miriam om, hvad hun skulle spille som sort mod 1.d4.
Hun plejer at spille Hollandsk, men ville gerne skifte til
Dronningindisk, som hun saa ikke kender noget til. Jeg mente hun
skulle holde paa sit hollandske (VM er vel ikke det rigtige tidspunkt
at skifte aabningsrepertoire?), men hun ville meget gerne spille
Dronningindisk. Hun fik saa et grundkursus i denne aabning :-)) og
minsandten om ikke hun spillede en lang teorivariant. Hun udlignede
spillet, men kom efterhaanden under pres fra den staerke modstander.
Litaueren fandt dog ikke det bedste, og det hele mundede ud i et
Springerslutspil der var klart remis.
Peter vandt endelig et parti idag !
HURRA. Han moedte med sort Andrew Green fra skotland. Det blev
siciliansk, uregelmaessigt, men Peter havde styr paa det. Ret tidligt
gik modstanderen i hvert fald forkert, og Peter fik afgoerende fordel
i slutspillet. Den foerste del af slutspillet blev ikke spillet
korrekt af nogen af parterne, her kunne Peter have gjort det bedre. I
det rene taarnslutspil der opstod lidt senere var Peter til gengaeld
skarp og modstanderen fik ikke en chance. Selv om Peter har vundet sit
foerste parti skal han selvfoelgelig have kritik hvis han spiller
noget som kunne vaere gjort bedre. Det hoerer med til at vaere en
staerk og talentfuld skakspiller som Peter. Bagefter var han heller
ikke helt tilfreds med praestationen, selv paa trods af sejren. Men,
uha hvor det lunede, det er i hvert fald helt klart.
Jakob moedte
ogsaa med sort Peter Javanovic fra Australien, ELO 2060. Han skulle jo
bare ned efter katastrofen igaar, og det kom han saa sandelig ogsaa.
Paulsen varianten i Siciliansk (selvfoelgelig). Jakob opbyggede et
staerkt pres, men modstanderen forsoegte at ofre sig ud af
vanskelighederne. Jakob endte med en Loeber og 2 boender mod 4
boender. Dette slutspil blev smukt omsat til en gevinst ved hjaelp af
traektvang og det hele.
For nu lige at fortsaette historien om
farvefordelingen og pointene. Vi har nu 1 1/2 af 9 med de hvide
brikker, men 9 af 12 mulige med de sorte brikker !! Det er virkelig
helt usandsynligt, men ikke desto mindre fakta. Desvaerre skal vi
sikkert have 3 hvide i morgen ;-)) Humoeret er selvfoelgelig
ekstra hoejt lige idag oven paa det fine resultat. Alle har det godt
og socialt fungerer det hele stadig perfekt. Det bliver ikke
anderledes de naeste dage ;-))
Ris og ros samt gode raad modtages fortsat
gerne paa perandreasen@sol.dk
venlig hilsen, Per Andreasen.
Tillæg til rapport 7:
Saa er 8.
runde allerede lagt, og vi faar det svaert mod meget staerke
skaknationer. Miriam moeder Erika Machalova fra Slovakiet. Slovakiet
er kendt som en meget staerk kvinde-skak-nation, bla. paa grund af de
meget kendte soestre Pokorna! Peter moeder Jundi Chang fra Kina.
Spaendende. Jakob moeder den meget staerke Georgier Davit
Magalashvili, ELO 2324, men jeg mener han er noget bedre end det. Alle
danskerne har de hvide brikker i 8. runde.
I drenge u. 14 vandt Magnus Carlsen igen, og
han har nu 5 1/2 point. Det spidser til i toppen i gruppen, hvor de
bedste moeder hinanden i morgen. Spaendende om Magnus kan haenge paa.
I drenge u. 18 vandt Tommy Nybaeck det indbyrdes opgoer mod svenske
Hans Tikkanen og Nybaeck har nu 5 points. Her er Mamedyarov stadig
suveraen med maximum 7 points.
venlig hilsen, Per Andreasen.
|
|
30
okt 2003 |
Hej Alle.
Saa er dagens foerste parti faerdig. Peter
vandt et meget fint parti, virkelig en fornoejelse af foelge. Han
spillede oven i koebet de hvide brikker mod Jundi Chang fra Kina. Det
blev en siciliansk specialvariant (Sune Berg Hansen - Simen
Agdestein), som vi forberedte for et par dage siden. Den gik rent ind,
modstanderen lavede en fejl lige efter aabningen, og han fik derefter
aldrig nogen chance. For foerste gang i turneringen viste Peter
formatet, og i efteranalysen havde han styr paa alt. Det var bare
super. For et par dage siden balancerede han paa randen af -3 i
turneringen, nu her efter 8 runder har han pludselig 50% !! mere senere....
Rapport 8 fortsat:
Miriam
moedte Erika Machalova fra Slovakiet, ELO 1988. Det blev
siciliansk, najdorf, som vi selv synes vi have forberedt rigtig godt.
Den gik ogsaa (naesten) rent ind. De foerste 16 traek var forberedt i
formiddags, og det tog Miriam 1 minut at udfoere dem, medens
modstanderen maatte bruge 1 time! Oven i koebet havde Miriam fordel.
Imidlertid lavede Miriam en unoejagtighed og modstanderen fik modspil.
Miriam kunne ikke opretholde fordelen og tog remis ved
traekgentagelse. Det var et ok resultat.
Jakob tabte desvaerre efter et
omskifteligt parti, som han lige saa let kunne have vundet. Han moedte
med de hvide brikker georgieren Magalashvili, ELO 2324. Jakob ville
ikke spille siciliansk mod ham, hvorfor vi maatte finde paa noget
andet. Jeg fandt et stort hul i georgierens aabningsrepertoire i
dronningindisk, hvorfor Jakob og jeg kikkede en del paa det. Partiet
blev dronningindisk, men desvaerre havde modstanderen faaet repareret
"hullet". Det blev en lige stilling, men efterhaanden kom
Jakob under pres op mod tidnoeden. Vores mand snoede sig dog smart ud
af kniben og kom ind i et fordelagtigt slutspil. Han kunne paa et
tidspunkt vinde en officer ved at forvandle til en ny Dronning som saa
kunne slaas af en Loeber og det ville blive K+D+S+b mod K+D+b+b+b,
hvilket maaske var vundet. I stedet ville Jakob mere og undlod at
forvandle, hvorefter modstanderen i et traek kunne vinde fribonden.
Forfaerdeligt og 0-1. Nedtur.
9. runde er lige kommet her kl. 2050. Miriam moeder WFM Jessie
Gilbert, England - Peter moeder Saric fra det staerke skakland
Kroatien, og Jakob moeder Kakukadse fra Georgien og kan saa passende
tage haevn for det totalt aergerlige nederlag idag. Vi har stadig 50
%, meget flot! Jakob spillede jo et meget langt parti idag og jeg var
til stede i spillesalen. Han sad dog for langt vaek til at jeg kunne
se hvad der foregik, - (heldigvis ;-))) I stedet fulgte jeg saa et af
de nederste braetter i Piger u. 16. Sydafrika moedte New Zeeland. Det
var Taarn og 2 fine sammenhaengende boender til New Zeelaenderen
medens pigen fra Sydafrika maatte noejes med Springer og en bonde.
Totalt og tykt vundet! Begge havde ca. 3 minutter igen. Paa taabelig
vis lykkedes det oepigen at saette den ene bonde i slag samtidig med
at hendes tid tikkede nedad. Hendes traener stod lige ved siden af og
var ved at gaa helt op i limningen. Stillingen var stadig vundet, men
hun ventede med at traekke indtil hun havde 10 sekunder igen og da hun
trak fik hun jo tillaeg paa 30 sekunder og havde nu 40 sekunder igen.
Afrikaneren trak nu oejeblikkeligt hvorefter oepigen noterede ned og
gav sig god tid, - tilsyneladende uden at kikke paa uret. Hun
overvejede grundigt, medens jeg var bange for, at hendes traener ville
faa et hjertilfaelde. Da hun endelig trak havde hun 1 sekund (!) igen
+ de 30 hun saa fik. Igen trak afrikaneren oejeblikkeligt og den
stakkels pige kunne ikke besinde sig til at flytte taarnet et eller
sted hen, - det var praktisk talt ligegyldigt hvad hun trak, - bare
hun altsaa trak. Det gjorde hun saa IKKE, og tabte paa tid. Det er det
dummeste jeg laenge har set, undskyld mig. Jeg er sikker paa at
traeneren hyperventilerer endnu ;-))
Mamedyarov vandt igen idag for 8 gang i
traek. Det tog 1 time, - det var tydeligt at modstanderen var skraemt
fra vid og sans inden partiet. Mamedyarov har i morgen de hvide
brikker mod Zhigalko fra Hviderusland. Sidste chance for at stoppe
ham. Magnus vandt soerme igen og er nu helt fremme. I morgen har han
de hvide mod lillebror Zhigalko. Denne blev jo Europamester for 1
maaned siden i Monte Negro, - dog efter undervejs at have tabt til
Magnus. Jeg haaber meget at Magnus vinder igen og denne gang kan koere
hele vejen til toppen. De russiske supermaend, Krarullin og
Nepomniachti har dog ogsaa 6 1/2 point ligesom Magnus, og de venter i
de sidste 2 runder hvis Magnus skulle vinde i morgen. Det er bare
mega-spaendende!
Ellers alt vel her, alle er i godt humoer,
ogsaa Jakob ;-)) Gode raad, ris og ros modtages gerne paa: perandreasen@sol.dk
venlig hilsen, Per Andreasen.
|
|
31
okt 2003 |
Hej alle.
Alt vel her i Graekenland kl. 1600 fredag
aften. 9 runde er startet for 1 time siden, og Jakob staar i hvert
fald godt ;-))
Der er stor FIDE kongres idag. Det er vist
det helt store cirkus med mange store kanoner fra skakverdenen. Jeg
naevner i flaeng hollaenderen Giejssen (kendt som dommer i mange
VM-matcher), kroaten Antunac (staerk skakspiller og taler stort set
alle sprog), nordmanden Morten Sand, finnen Markkula, europamesteren
og FIDE vice praesident Asmajparashvili, graekeren Makropoulos
(formand for det graeske forbund de sidste 23 aar og ogsaa FIDE
vicepraesident), ECU formanden, sloveneren Boris Kutin, Kurt
Jungwirth, Dirk de Ridder, den spanske Stormester og formand for det
spanske forbund, Ochoa (han ser stresset ud, men skal jo ogsaa
arrangere OL paa Menorca naeste aar;-)) samt selvfoelgelig solkongen
selv, Iljumshinov! Naar han kommer boejer alle andre sig i stoevet!
Der er selvfoelgelig ingen kvinder iblandt overhovedet!
Faelles for dem alle er deres sorte
jakkesaet! Selv om jeg selv gaar i uniform til daglig (og har gjort
det i 25 aar), ja saa har jeg det lidt svaert med disse sorte
jakkesaet. Der er ingen tvivl om at der er tale om dygtige, og for de
flestes vedkommende, kompetente folk. Det er meget tydeligt at langt
de fleste af dem betragter sig selv som meget vigtige. Naar de nu
mellem moederne gaar arm i arm (eller med hinanden om skuldrene)her i
receptionen paa dette fine hotel og taler hoejt og larmende og slaar
ud med arme og ben, ja saa foeler jeg mig hensat til en eller anden
gammel gangsterfilm fra 30-ernes Chicago! Det kunne ligesaagodt vaere
Don Corleone med sin "consiglieri" der kom skridende op ad
gulvet !
Jeg har
iovrigt ledt efter "vores" mand i FIDE, Hr. Harry. Han er
her vist ikke. Det er egentlig lidt aergerligt, - han ville passe fint
i selskabet ;-))
Naa, vi maa jo haabe de faar vedtaget noget fornuftigt til
gavn for skakken paa de mange fine moeder.
Igennem hele staevnet har der vaeret meget
politi her paa hotellerne. Idag da FIDE kongressen er startet er det
helt vildt. I receptionen her er der konstant mindst 10 svaert
bevaebnede politifolk, og de fungerer ogsa som adgangskontrol ved alle
spillesalene. Der er jo baade arabere og joeder her, og man vil
absolut ikke risikere nogen form for terror. Derudover oever man sig
sikkert til naeste sommer, hvor der jo skal vaere sommer-OL her i
Graekenland.
Thats all for now, resultater senere i aften.
venlig hilsen, Per Andreasen.
Rapport 9 fortsat:
Hej Alle. Det ser ikke for godt ud for de
danske farver idag. Peter tabte som foerste mand. Han spillede
mod den staerke kroat Saric, en ung spiller de har vaeret med i flere
aar. Peter havde de sorte og det blev siciliansk, fra paulsen
varianten gik det over i 3-raekker forsvaret. Peter fik en fin
stilling og efter 17 traek var det helt lige. I stedet for at rokere
(det helt givne traek), ja saa begav Peter sig helt uforstaaeligt paa
udflugt med Dronningen. Der var absolut ingen fare i stillingen foer
de fatale dronningetraek. Peters Dronning blev fanget midt paa banen i
et traek (!), og han tabte helt unoedvendigt i bare 22 traek. Det var
selvfoelgelig aergerligt efter den meget fine praestation igaar, og
Peter kunne ikke forklare hvad han taenkte paa. Men saadan gaar det
ofte med de helt unge spillere, - det er meget op og ned. Den ene dag
spiller de fortryllende godt, - den naeste er det noget bras. Det
bliver altsaa bedre i morgen ;-))
Jakob vandt heldigvis uden problemer.
Han havde de hvide mod Kakukadse fra Georgien, og idag spillede han
1.e4! i modsaetning til igaar hvor han spillede 1.d4 mod en anden
georgier. Det blev Pircs forsvar og Jakob spillede sin
favoritopstilling med g3 og Lg2. Det ser tyndt ud, men det er meget
svaert at spille mod, - det ved jeg af egen bitter erfaring ;-))
Georgieren vidste i hvert fald ikke hvad han skulle goere, og han
tabte hurtigt en bonde i centrum, og herefter blev han helt rullet.
Jakob spiller altsaa godt hver anden dag. Hvad med en undtagelse i
morgen ?? ;-))
Miriam spiller endnu, - men det ser
skidt ud. Mere foelger..
Rapport 9 fortsat..
Hej Alle.
Jeg skrev sidst at Miriam stod skidt. Det var
en voldsom underdrivelse. Hun var helt vaek, og det undrede mig at hun
ikke opgav. Hun spillede hollandsk aabning som sort mod englaenderen
WFM Jessie Gilbert, ELO 2080. Miriam spillede for en gangs skyld
aabningen rigtig daarligt, og fik hurtigt en meget daarlig stilling
med bonde under. Eneste troest var at englaenderen spillede langsomt
og brugte en masse tid. Det blev til et slutspil hvor englaenderen
have 2 boender over og kunne vinde en 3. bonde. Hun havde Springer mod
Miriams loeber. Lad det vaere sagt med det samme. Det var det mest
elendige slutspil laenge set. Miriam kaempede fantastisk godt, og fik
hele tiden en lille smule modspil og til sidst lykkedes det hende at
holde remis, ja faktisk var hun kun et tempo fra at kunne vinde. Det
var helt utroligt, og med fare for at blive sagsoegt af en eller anden
vild kvinde, ja saa sagde Jakob faktisk: "Det er sku da bare
toeseskak naar det er vaerst!", men sagt med smil paa laeben
naturligvis. En mirakuloes remis, og Miriam er nu stadig fint med med
5 point. Danskerne holder stadig de 50 %, hvilket er glimrende!
Og lidt fra de andre grupper. I drenge u 18
tabte Mamedyarov idag sit foerste halve point til hviderusseren
Zhigalko. Jeg talte efter partiet med Zhigalko og han mente selv at
have vaeret helt vaek. Det var ogsaa mit indtryk undervejs. 1/2 point
i de 2 sidste runder sikrer Mamedyarov verdensmesterskabet. Han
spiller som sagt fantastisk, og om aftenen staar den paa lynskak i
baren. Efter midnat styrer han saa dansegulvet i natklubben et par
timer. Haardt program, - haard mand ;-))
Magnus Carlsen tabte desvaerre idag
med de hvide brikker til lillebror Zhigalko. Det var ikke saa godt.
Magnus har jo vaeret syg de sidste par dage, men har alligevel spillet
fint. Idag spillede han meget daarligt, det var i hvert fald hans egne
ord, da jeg for 10 minutter siden talte med ham. I oejeblikket spiller
han billard med sine soestre. Han har trods nederlaget smil paa
laeben, dejligt at se. "Jeg bliver nok ikke verdensmester"
sagde han til mig, men der er vel altid en medalje at spille for! Det
er nemlig den helt rigtige indstilling Magnus, - go for it!!
Maria Fominykh (hende der baade ser godt ud
og kan spille klaver;-)) har nu vundet 3 partier i traek og foerer
pludselig gruppen piger u. 16 alene med 7 1/2 point.
I drenge u. 16 er den indiske kvinde Konery
Humpy som tidligere beskrevet topseedet, hun slog jo bl.a. Jakob i 2
runde. Den svenske Stormester, Stellan Brynell forudsagde inden
turneringsstart, at hun ingen chancer havde for at vinde gruppen. Han
fik ret. Hun tabte idag og har nu kun 5 1/2 af 9 og er ude af
topstriden.
What else: Lige nu ved siden af mig her i
pressecentret sidder en mand som jeg kom til at tale med for et par
dage siden. Han hedder Darko Feletar, fra Kroatien. Han er IM og han
opholder sig ofte i den kroatiske kystby Makarska, hvor han hjaelper
Kasparov med aabningsforberedelser i dennes sommerresidens. Der kan
man bare se, taenkte jeg, hvor underligt. Derefter var Feletar
selvfoelgelig ogsaa noget forbloeffet over at hoere, at jeg netop
meget ofte har vaeret i Makarska, mit absolutte ynglingsferiested.
Verden er sommetider lille!
Alt gaar stadig fint her, de unge mennesker
og jeg har det godt og er ved godt mod. 11 runder paa 11 dage er
haardt, det skal blive spaendende at se, om de kan holde tempoet (og
de 50%) de sidste 2 dage. Det gode vejr er kommet igen. Det har vaeret
straalende solskin hele dagen, og der har vaeret fyldt omkring poolen.
Tak for de mange venlige ord i diverse mails.
Gode raad, ris og ros modtages fortsat gerne paa: perandreasen@sol.dk
venlig hilsen, Per Andreasen.
|
|
1 nov 2003 |
Hej alle.
Saa er de 2 foerste danske partier i 10 runde
faerdige. Peter tabte desvaerre igen. Han moedte en staerk
canadier, Panjwani, ELO 2150. Det blev med Peter som hvid 1.e4.b6 Det
havde vi forberedt grundigt, men alligevel lavede Peter en lille
unoejagtighed i aabningen, noget vi havde talt om mange gange i
formiddags! OK, han fik alligevel en fin stilling efter 14-15 traek,
men her lavede han saa en forkert plan og stillingen gled over i en
slags 3 raekker-forsvar. Den rigtige plan havde Peter set, og han
demonstrede den straks eftger partiet. Hvorfor han alligevel spillede
noget andet vides ikke. Traethed?? Det havde modstanderen proevet foer
med dette 3 raekker forsvar, og Peter blev langsomt men sikkert
udspillet. Det var lidt aergerligt naar nu vores forberedelse gik rent
ind.
Jakob moedte
australieren Yu, ELO 2265. Vi vidste at han enten spillede 1.b3 eller
1.f4 og det havde vi forberedt grundigt. Ogssa her gik forberedelsen
rent ind. Langt hen i partiet havde vi haft stillingen paa braettet
denne formiddag. Jakob vidste noejagtigt hvad han skulle spille, og
han snart stor fordel. Han mente selv efter partiet, at han havde
spillet unoejagtigt, men jeg synes nu at det saa sikkert ud.
Australieren blev i hvert fald udspillet paa kryds og tvaers, og til
sidst blev han sat mat. Det var et fint parti, og Jakob har nu
pludselig 5 1/2 point af 10 og er for foerste gang over 50 % Humoeret
er derfor hoejt. Det lover godt inden sidste runde i morgen formiddag.
Miriam. Jeg toer naesten ikke sige
noget. Undervejs saa det vidst meget skidt ud, men for 1/2 time siden
var det uklart. Modstanderen er staerk, 2100 ELO. Aahh, jeg haaber
Miriam klarer den...
Mere senere...
Rapport 10 fortsat:
Hej alle! For F..... da ogsaa. Miriam tabte
desvaerre. Det var naesten ikke til at baere, idet det mange gange
undervejs var saa let vundet. Hun moedte med de hvide brikker inderen
Vinuthna. Miriam havde de foerste 16 traek med hjemmefra, idet vi
havde forberedt Schvesnikov varianten i siciliansk. Partiet var
undervejs i balance, men i begyndende tidnoed lavede en kaempefejl,
der tillod Miriam et enkelt og aldeles vindende traek. Hun saa det
godt, Miriam, men oversaa alligevel noget enkelt. Herefter var spillet
igen lige, men inderen blev efterhaanden overspillet. Da jeg havde
lavet min foerste rapport idag gik jeg op i spillelokalet. Miriam sad
10 meter vaek, men jeg kunne fornemme hvad der skete paa braettet.
Begge var i (evig) tidnoed. Det var et slutspil der var let vundet
Miriam havde T+L+5 boender mod T+T og 2 boender samt stillingsfordel.
Miriam spillede nok slutspillet lidt for passivt, til sidst satte hun
Loeberen i slag og maatte opgive. Hun tog det paent med smil paa
laeben som altid. Jeg havde det betydeligt vaerre, kan jeg forsikre.
Voksne maend graeder jo ikke, ellers havde jeg gjort det. Det var
virkelig kreperligt. Men ok, Miriam har i turneringen flere gange haft
heldet paa sin side, idag slap det saa op.
Lidt om de oevrige:
Mamedyarov blev verdensmester ved at
vinde over polakken Gajewski. Han kender jeg jo fra Hallsberg sidste
aar. Jeg talte med ham efter partiet. Han var overrasket over
Mamedyarovs Sa-c5! og derefter var det ned ad bakke. Den nye
verdensmester spillede partiet utroligt hurtigt og sad naesten ikke
ved braettet. Han rejser sig straks efter hvert traek. Maria Fominykh
tabte i piger u 16 og hun er nu paa 3 delt foersteplads inden sidste
runde. Finnen GM Tommy Nybeck vandt i drenge u 18. En gevinst (eller
maaske remis) i morgen giver soelv eller bronze. Magnus Carlsen vandt
heldigvis idag. Ogsaa han vinder sandsynligvis metal med en gevinst i
morgen! I denne gruppe (drenge u 14) har jeg bemaerket en anden norsk
junior, Jon Ludvig Hammer. Han har staerke 5/10 mod meget staerk
modstand, og jeg mener at han har gjort det overraskende godt. Han har
iovrigt spillet en 2-3 partier med naesten 40 i feber, og det saetter
jo praestationen i relief! Ham maa vi altsaa ikke glemme, han staar jo
i Magnus meget store skygge ;-)) De oevrige nordmaend har ikke
gjort det godt, de har alle under 50% mod ikke imponerende modstand.
Svenskerne lavede staerke 6 af 8 idag. Alligevel har det svenske hold
klaret sig rimeligt daarligt, - ingen har lavet noget
bemaerkelsesvaerdigt og de kommer ikke op paa 50 % samlet.
Hele den danske trup har det stadig fint,
selvom traetheden selvfoelgelig er begyndt at melde sig. Det var
glimrende at vores forberedelser idag sad lige i oejet, knap saa godt
var det at det kun gav 1 point. Men ok, alle 3 spillede mod hoejere
ratede modstandere, og vi skal ogsaa passe paa ikke at stille for
hoeje forventninger. Nu her i aften staar den paa skak-forberedelse
til i morgen, og saa er det ellers tidligt i seng! Det har vaeret
dejligt vejr idag, og Miriam og jeg foretog vores saedvanlige
morgenloebetur i det mest pragtfulde solskin! I morgen spilles runden
allerede kl. 1030. I morgen aften er der saa afslutningsfest her paa
hotellet.
Gode raad, ris og ros modtages stadig gerne
paa: perandreasen@sol.dk
venlig hilsen, Per Andreasen.
|
|
2 nov 2003 |
|
Rapport nr. 11 fra Ungdoms-VM i Halkidiki, Grækenland
v. Juniorlandstræner
Per Andreasen
|
U-VM
23/10-2/11 2003 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0
1
Pts. Plac.
D-16 Jakob Vang Glud ½ 0 1
0 1 0 1 0 1 1 1 6½
D-14 Peter Skovgaard ½ 0 ½
½ 0 ½ 1 1 0 0 0 4
P-16 Miriam
Olsen 0 1 ½ 1 0 1 ½
½ ½ 0 0 5
|
Hej Alle.
Dagen er startet fint. Vi blev enige om at
gaa meget tidligt i seng i aftes. Derefter stod vi alle op kl. 07:00
denne morgen, (06:00 dansk tid !), derefter morgenmad og derefter
forberedelser.
Jakob blev foerst faerdig. Han
spillede de hvide brikker mod Kuderinov, Azerbajdjan, ELO 2304. Vi
havde forberedt Kalasnikov-varianten i siciliansk, og det blev det.
1.e4,c5 2.Sf3,Sc6 3.d4,cxd4 4.Sxd4,e5?! 5.Sb5,d6 6.c4! Det gik efter
planen, den staerke modstander blev fejet af banen! 29 traek. Virkelig
flot af Jakob der saa alligevel vandt de 3 sidste partier og fik en
meget flot turnering med 6 1/2 af 11. Dertil en stor ratingfremgang.
Jakob har i flere aar vaeret et meget stort
talent. Han har staaet lidt i stampe paa det sidste, idet han ikke har
spillet saa mange turneringer og ikke arbejdet saa meget med skak. Han
har lovet mig at det bliver bedre efter denne turnering ;-)) Under
denne turnering har han arbejdet meget serioest, ligesom han har
vaeret til stor hjaelp for baade Miriam og Peter. Nu venter jeg
spaendt paa de 2 sidste. For 10 minutter siden (efter 2 timers
spilletid) stod Miriam skidt, Peter stod lidt bedre. Mere
senere..........
Rapport 11 fortsat:
Det gik desvaerre ikke for Miriam.
Hun spillede de sorte brikker mod Sabrina Roelli fra Schweiz. Vi havde
forberedt Paulsen-varianten i siciliansk og det var hvad det blev.
Miriam fik en fin stilling efter aabningen, men fortsatte daarligt og
drev efterhaanden ind i en passiv stilling. Midtspillet spillede hun
efter eget udsagn darligt, og modstanderen afsluttede med en fiks
kombination. Miriam afsluttede altsaa turneringen med 2 nederlag,
hvoraf det i gaar i hvert fald var langt det vaerste. Derfor blev det
kun til ialt 5 points af 11, og for foerste gang siden 2. runde kom
hun under 50%. Det oedelagde selvfoelgelig lidt turneringen for hende,
specielt da hun undervejs var bedst scorende dansker.
Peter staar stadig ok her 3 1/2 time ind i
spilletiden, men efterhaanden er det kun lige og der er meget tidnoed
paa ... mere foelger...
Rapport 11 fortsat:
Saa er turneringen faerdig: Peter var
en af de allersidste. Han spillede sort mod Nebojsa Djuric fra
Bosnien. Det blev som planlagt paulsen varianten i siciliansk. Peter
spillede aabningen godt og konsekvent og fik efter 15 traek en klar
fordel. Bosnieren havde nogle daarlige boender. I fortsaettelsen fandt
Peter ikke det bedste, og det lykkedes modstanderen at faa spillet
over i et slutspil, dog stadig med klar fordel til vores mand. Peter
kunne dog ikke finde den rigtige plan, og det var ogsaa svaert. Der
skulle laveres, og modstanderen forsvarede sig godt. Peter saa sig
noedsaget til at ofre en kvalitet, og det saa da ogsaa stadig godt ud,
men nu kun med lille fordel. Her blev Peter saa noedt til at tage
remis ved trakgentagelse, men han ville absolut vinde og lavede et
desperat gevinstforsoeg. Det gik galt og Bosnieren vandt stilsikkert
til sidst. Aergerligt. Det er godt nok med stort kampmod, men somme
tider maa man altsaa tage remis hvis der ikke er andet.
Dermed fik Peter ikke saa god en turnering
med kun 4 af 11. Han tabte de sidste 3 partier, - meget unoedvendigt!
Det skal dog siges at han moedte meget staerk modstand, drenge u. 14
er uhyggelig! Ogsaa Miriam tabte de sidste 2 partier, medens Jakob til
gengaeld vandt de sidste 3 partier. Det var en meget underlig
afslutning for den danske trup. Idag vandt vi 1 hvidt parti og tabte 2
sorte, men sammenlagt scorede vi 5 af 16 med hvid og 10 1/2 af 17 med
sort!
Lidt om de andre:
Magnus Carlsen havde en meget vanskelig
opgave idag, idet han havde de sorte mod russeren Ian Nepomniachtchi.
Magnus tabte efter et haardt kaempet parti, men han er ved godt mod
trods alt. Han fortsaetter nu til Stormesterturnering paa Sililien !!
Jon Ludvig Hammer imponerede igen med remis og ialt 5 1/2 point i den
staerke gruppe! Svenskerne fik ogsaa sat turboen til med 6 af 8 igaar
og hele 6 1/2 af 8 idag, men alligevel naaede de ikke 50%. De var
langt nede og hente modstanderne ;-))
I 1998-1999 skrev jeg om den russiske pige
Valentina Gounina i Skakbladet, og der er oven i koebet et billede af
hende. Det var hende jeg kun med besvaer slog i lynskak (altssa den
gang da hun var 9 aar gammel ;-))) Idag er hun 14 aar gammel og hun
blev verdensmester for piger u 14. !! I piger u 16. tabte Maria
Fominykh igen og en anden russer blev verdensmester. Mamedyarov var
her i 5 minutter. Han var tydeligt syg da han saette sig til braettet.
Det tog 5 minutter og saa remis. Scoren paa 10 af 11 er imponerende!
Jeg er blevet spurgt hvorfor Davor Palo ikke deltog. Han var
naturligvis inviteret til baade EM og VM, men Davor har desvaerre
vaeret noget syg denne sommer og kunne derfor ikke rejse. Det var
selvfoelgelig meget aergerligt, - maaske det var ham der kunne have
stoppet Mamedyarov! Naeste aar er Davor for gammel til dette
mesterskab, men jeg haaber han kan og vil deltage i det rigtige junior
VM og EM u. 20!
Den danske trup har haft en god social tur.
Alle har vaeret meget positive og serioese, og der er blevet arbejdet
intenst med skakken og forberedelserne. Alle 3 danske var yngste
aargang i deres grupper, saa saafremt de bliver udtaget til EM eller
VM naeste aar, kan de altsaa deltage endnu en gang i samme gruppe. De
er alle 3 lige gaaet i poolen nu ;-))
Saafremt du skulle have nogle kommentarer til
noget af det jeg har skrevet, - ja saa modtages ris og ros gerne paa:
perandreasen@sol.dk eller pna@mail1.stofanet.dk
Jeg haaber ikke jeg har generet for mange ;-))
med de absolut venligste hilsener, Per Andreasen.
|
|