Skovlunde Skakklub
Holdskak 2004-05

ResultaterRapporter fra kampeneStyrkelisten

 

RAPPORTER FRA HOLDKAMPENE 2004-05 - Runde 1 2 3 4 5 6 7

 12 sep 2004

Skovlundes hold klar til holdturneringen 2004-05

Så er klubbens hold blevet tilmeldt sæsonens holdturnering! Skovlunde Skakklub debuterer i denne sæson i Dansk Skak Unions divisionsturnering, hvor vores 1.hold spiller i 2. division grp. 2. Vi rykkede op i 3. division i marts, og DSU har nu omdøbt 1. division til "Skakligaen", og 3. division er i den sammenhæng blevet omdøbt til 2. division. Så det går hurtigt fremad :-)

Programmet for vores 1.hold er allerede på plads og kan ses hos DSU, hvor al information om divisionsturneringen kan findes (link i spalten til højre), mens programmet for vores øvrige hold først vil ligge fast medio oktober. 1.holdets første kamp spilles søndag d. 31. oktober kl. 12 (hjemme mod Tåstrup), og i den efterfølgende uge spiller vores øvrige hold deres første kampe i KSU's holdturnering. Vores 2.hold spiller i 1. række, hvor holdet satser på at slutte i den bedre ende, og vores 3.hold spiller igen i år i 3. række. Vi stiller endvidere med hele 3 juniorhold i juniorrækken, og det skal blive spændende at se, hvordan juniorerne klarer sig her!

De tilmeldte hold kan ses nedenfor - og styrkelisten som vil være gældende for sæsonens holdkampe kan ses nederst på denne side.

 

SKS 1.hold
3. division

SKS 2.hold
1. række
SKS 3.hold
3. række
1. Nikolaj Mikkelsen
2. Søren Peschardt
3. Sven Pedersen
4. Ib Skovgaard (H)
5. Peter Skovgaard
6. Benjamin Skjoldan
7. Dimitri Bogdanov
8. Miriam Olsen
1. Tom Skovgaard (H)
2. Alan Møller
3. Michael Tandrup
4. Torben Vang-Larsen
5. Poul Munk
6. Sixten Thestrup
7. Frederik Oest Møller
8. Jacob Brorsen
1. Freddy Rode
2. Bo Rasmussen (H)
3. Max Bogdanov
4. Dara Akdag
5. Alvin Moustgaard
6. Søren Rohmann-S.
7. Jens Capion
8. Jon Capion

SKS 4.hold
Juniorrækken

SKS 5.hold
Juniorrækken

SKS 6.hold
Juniorrækken

1. Frederik Mikkelsen
2. Christian Bekker
3. Andreas Markert
4. Simon Munk
Reserver fra juniortruppen
1. Anders Germansen
2. Lauritz Ziethen
3. Loui Malthe Halse
4. Morten Gru
Reserver fra juniortruppen
1. Rasmus Holm
2. Morten Telling
3. Karen Pi Unnerup
4. Andreas Petersen
Reserver fra juniortruppen

Se program mv. for divisionsturneringen hos DSU her

Den københavnske holdturnering vil blive dækket hos KSU her

1. RUNDE

  1 nov 2004 Skovlunde tabte sin divisionsdebutkamp mod Tåstrup 3-5
- Men Nikolaj triumferede med sejr over IM Bjarke Kristensen!!

Skovlunde 1                 3 – 5       Tåstrup 1
Nikolaj Mikkelsen      2203  1-0  2401  IM Bjarke Kristensen
Sven Pedersen          2148  ½-½  2304  Peter H. Nørby
Ib Skovgaard           2119  0-1  2187  Ove Weiss Hartvig
Peter Skovgaard        2137  1-0  2084  Jan Mose Nielsen
Benjamin Skjoldan      2062  0-1  2050  Jacob Kaaber
Dimitri Bogdanov       2058  0-1  2043  Michael Nielsen
Tom Skovgaard          1901  0-1  2017  Alex Hansen
Alan Møller            1545  ½ 2003  Jacob Pallesen

     Debuten i divisionen blev desværre et nederlag, men der var bestemt lyspunkter. Vi manglede Søren og Miriam og det lignede hård matching i toppen hvor Tåstrup stillede med Bjarke Kristensen og Peter Nørby. Det skulle vise sig at det var der vi hentede mest med 1.5 points som nemt kunne have været 2, idet Sven med flot presspil mod en Svesnikov havde tårnhøj gevinst efter tidnøden, men et for hurtigt træk kostede en kvalitet så det kun blev remis. Nikolaj havde spillet godt mod Bjarke og havde vundet kvalitet for bonde, men med en dårlig løber var det svært at se en gevinstplan. Bjarke spillede dog (som så ofte) frisk til, og tog initiativet på kongefløjen, men Nikolaj er jo skarp og afviste flot angrebet og vandt i sikker stil i de sidste minutter af spilletiden.
     I me
llemtiden var især jeg selv men også Tom blevet spillet ned i hver sin Aljechin, og der er i hvert fald noget der skal på værksted. Peter havde på fjerde angrebet i en lukket sicilianer, men sad med en lidt udslukt affyringsrampe, da han fik lov at sætte et flot vindende tårnoffer ind. Benjamin kom for en sjælden gangs skyld under gevaldigt pres, og partiet gik desværre kun en vej. Dimitri var kommet forrygende fra start, men det var ikke så let at vinde som det så ud, og selv om der var gevinst i stillingen, fusede det ud til et slutspil som tabte. Alan på ottende havde godt fat, men fik vist aldrig skubbet stillingen over remisgrænsen.
     Som sid
ste år var der intet i vejen med kampmoralen, og spillet giver mig ikke søvnløse nætter som holdleder (måske dog pånær mit eget!). Men det bliver svært at undvære VM-spillerne Peter og Benjamin i næste runde!

/Ib

Se kampens enkeltresultater hos DSU her (dybt link)

Se 2.division grp. 2 her

Se partierne

 10 nov 2004
Fra 1.holdets debutkamp i divisionsturneringen
Nikolaj (tv) fik ram på IM Bjarke Kristensen! Sven (tv) fik næsten ram på PH Nørby Ib (th) kom i problemer med sin Aljechin Peter (th) moste Jan Mose med et tårnoffer
Benjamin (th) fik et af sine sjældne nederlag på holdet Dimitri (bagest tv) kiksede gevinststen Tom (tv) kom i problemer med sin Aljechin - mod Alexei Alan (th) spillede som altid angrebsskak
Og vores 1.sal blev indviet som divisionskamparena  /Fotos: Leif Geertsen
 
 10 nov 2004

Holdskak: 2.holdet tabte sin første kamp knebent

     2. holdet skulle starte 1. runde af holdturneringen mod en ny klub - Seksløberen. Et stærkt hold. Vi var underratet på samtlige brædder mellem 100 og 300 og når vi samtidig  tager i betragtning, at Alan og Tom var udlånt til førsteholdet kunne vi godt være tilfreds med det lille nederlag.
     På førstebrættet var Michael  oppe mod en 2200 mand og spillede et ganske godt parti, hvor balancen blev holdt langt hen i partiet. Desværre måtte Michael ned til sidst. Torben kom til at stå noget presset på kongefløjen og til sidst lykkedes det modstanderen at komme igennem.
     På 3. brættet havde Poul sin modstander på krogen det meste af partiet. En vundet bonde blev givet tilbage i håb om noget mere initiativ, som desværre udeblev. I den gensidige tidnød kunne Poul havde vundet flere gange, men gang på gang blev det smidt. I en tabt stilling røg modstanderens vinge og remis blev resultatet, da Poul ikke havde matsættende materiale tilbage.
     På 4. brættet fortsatte Sixten, hvor han slap i sidste sæson. Sixten har nu vundet 9 partier i træk på holdet - imponerende! Modstanderen ofrede fejlagtigt en officer, hvorefter Sixten hurtigt vandt. Stærkt spillet! Og på 6. brættet vandt Jacob efter godt og opfindsomt forsvarsspil i en kompliceret stilling - også flot! Frederik spillede et udmærket parti på 6. bræt - han var presset i det meste af partiet, men holdt balancen lige til hen mod slutningen, hvor der røg et par bønder og så var det slut.
     På 7. brættet bukkede Freddy en officer i tidnøden, hvorefter alt håb var ude. Partiet havde ellers været rimelig lige undervejs. Og Bo spillede et godt parti på 8. brættet og vandt fuldt fortjent. Modstanderen væltede frem med bønderne på kongefløjen uden at have "alle vennerne med". Herefter pillede Bo stille og roligt hvids stilling fra hinanden og vandt sikkert. Godt gået!

/Poul og Tom

Se kampens enkeltresultater hos KSU her (dybt link)

Se 1.række grp. 1 her

  4 nov 2004

Holdskak: Juniorhold 1 vandt over Juniorhold 2 med 4-0!

 
Vores 1. og 2. juniorhold (SKS4 og SKS5) i det indbyrdes opgør i 1. runde (bræt 1+2 tv.):
SKS4 (tv. for bordet): Frederik Mikkelsen - Christian Bekker - Andreas Markert - Simon Munk
SKS5 (th. for bordet): Anders Germansen - Lauritz Ziethen - Loui Malte Halse - Morten Gru

     Skovlunde Skakklub har i år ikke mindre end 3 hold i juniorrækken. Det betyder, at de skal møde hinanden, da alle juniorhold er i samme række. 4. og 5. holdet lagde ud i det første hjemmederby. 4. holdet vandt 4-0, men resultatet er ikke et passende billede af matchen. 2-2 havde været et mere retfærdigt resultat.
     På første brættet spillede Frederik M. og Anders. Der var knapt gået 2 minutter før hele brættet stod i flammer. Lige før det hele var ved at falde til ro igen lavede Frederik en stor fejl, der kostede en kvalitet (løber for tårn). Herfra burde Anders have kørt sejren sikkert hjem, men for mange træk uden en plan betød, at Frederik lige pludselig fik en stærk fribonde som vandt. Godt kæmpet af Frederik og noget ærgerligt for Anders, som ellers i vores EMT-turnering har spillet super stærkt.
     Christian og Lauritz sad overfor hinanden på 2. brættet. Christian vandt hurtigt en officer og vandt herefter sikkert, selvom Lauritz kæmpede godt og egentlig holdt flot sammen på partiet i lang tid.
     På 3. brættet vandt Andreas M. over Loui efter et godt parti som var lige til skolebogen. Begge spillede meget aktivt i starten. Andreas vandt en bonde, men Loui havde en god aktiv stilling. Havde Loui fået aktiveret sit tårn på a1 på det rigtige tidspunkt, havde Andreas fået en skidt stilling. Lad os se partiet på mandag. Loui valgte den forkerte plan, som kostede en officer. Herefter vandt Andreas sikkert.
     Simon og Morten G. tørnede sammen i et godt og spændende parti, der bølgede frem og tilbage hele tiden. Morten fik smart ødelagt Simons bondestruktur, men glemte i offensiven at få bragt kongen i sikkerhed med en kort rokade. Det udnyttede Simon effektivt med et tårn til syvende række med efterfølgende matsætning med en løber. Et lærerigt parti som vi lige skal se i fællesskab.

/Poul Munk
En tilfreds træner

Se kampens enkeltresultater hos KSU her (dybt link)

Se juniorrækken her

  5 nov 2004

Holdskak: Juniorhold 3 spillede 2-2 med Tåstrup!


Vores 3. juniorhold (SKS6) i aktion - forfra (på højre side):
Rasmus Holm - Morten Telling - Karen Pi Unnerup - Tobias Nykvist

     6.holdet startede på udebane mod vores gode skakvenner fra Tåstrup. Matchen var nok mere spændende end velspillet. Uafgjort 2-2 var et fair resultat.
     På 1.brættet spillede Rasmus et godt parti. Rasmus kunne have afgjort partiet ret hurtigt, men overså en officersgevinst og efterfølgende en dronningegevinst. Rasmus afslog et remistilbud i en lige stilling. Det er den rette indstilling. Spil altid på gevinst. Og denne her gang lykkedes det ganske fint. Flot spillet, Rasmus.
     Morten mistede desværre sin dronning ret hurtigt efter en dum fingerfejl. Morten kæmpede videre og fik faktisk stillet en fin lille matfælde op, men den så modstanderen desværre og vandt derefter sikkert.
     På 3. brættet vandt Karen meget sikket efter en flot kombination i starten af partiet. Dronningeoffer med efterfølgende tårngevinst og ny dronning. Herefter var det spil til et mål. Sådan!
     Tobias var debutant på 4. brættet. Partiet var ganske underholdende. Selvom Tobias var bagud med to tårne, en dronning og en officer lykkedes det Tobias at få en ny dronning. Jeg tror ikke, at Tobias selv så det, men han var lige ved at sætte modstanderen mat med dronning, bonde og konge mod et hav af brikker. Det lykkedes desværre ikke og Tobias blev selv sat mat til sidst. Godt kæmpet, Tobias.

/Poul Munk

Se kampens enkeltresultater hos KSU her (dybt link)

Se juniorrækken her

2. RUNDE

 14 nov 2004

Holdskak - 1.holdet 2. runde: Arbejdssejr på 5-3 mod Holbæk

Holbæk 1                    3 – 5       Skovlunde 1
Preben Dalberg         2179  0-1  2203  Nikolaj Mikkelsen
Tom Juul Andersen      2111  1-0  2167  Søren Peschardt
Ivan Normann Andersen  2095  ½-½  2148  Sven Pedersen
Stig Nielsen           1689  0-1  2119  Ib Skovgaard
Flemming Skjoldager    1903  1-0  2058  Dimitri Bogdanov
Henrik Jørgensen       1887  0-1  1947  Miriam Olsen
Ove Frank Hansen       1885  ½-½  1901  Tom Skovgaard
Eivind Palm            1876  0-1  1545  Alan Møller

     Endnu en gang var vi svækket ved at VM-spillerne Peter og Benjamin ikke var med, men anden reserven, Alan, satte godt gang i det med en hurtig nedspilning af sin modstander. Det er nu heller ikke så tit man får lov at beholde b-bonden i Volga-gambit! På det tidspunkt så det godt ud rundt omkring, men Søren der var kommet fra Indien dagen før var måske lidt rejsetræt, for hans stilling gled ham pludseligt ugenopretteligt af hænde.
     Dog havde Nikolaj først hevet hele pointet i land efter endnu et flot parti. Dimitri var ligesom sidst kommet rigtig godt ud af åbningen, men endnu en gang kiksede det og blev til et nederlag. Med de gode stillinger han får må det snart gå den anden vej. Tom og Sven spillede partier som vist aldrig kom over remisgrænsen til nogen af siderne, så det var 3-3 før de sidste to.
     Jeg selv havde spillet frisk til, dog uden at have fuld kontrol over begivenhederne. Men efter gensidige fejl i tidnøden bevarede jeg gevinststillingen og fik et klart vundet tårnslutspil. Miriam havde været presset i bund og tabt materiale i en sicilianer, men som så ofte fandt hun modspil og tog til sidst hele pointet. Alt i alt en udmærket indsats, men ikke noget der lugter af oprykning.

/ib

Se kampens enkeltresultater hos DSU her (dybt link)

Se 2.division grp. 2 her

Se partierne

 17 nov 2004

Holdskak: 2.holdets første sejr

     Så kom 2. holdet for alvor på tavlen med sæsonens første sejr. Godt nok ikke en kæmpe sejr…4½-3½ over Tårnby I. Vi kom foran 3-0, 3½-½, 3½-1½, 3½-2½, 3½-3½ og så det forløsende 4½-3½. Førsteholdet var igen ramt af to afbud, hvilket betød at alle måtte rykke to brætter op. Set i lyset af det, kan vi være fuldt tilfredse med den knebne sejr.
     Michael fik igen den hårde opgave på førstebrættet, hvor en 2000-mand sad klar. Modstanderen kom 45 minutter for sent, men det lykkedes ham desværre at vinde alligevel. Jeg så ikke helt, hvad der gik galt, men pludselig havde modstanderen afgørende matangreb. På andetbrættet spillede Torben et meget lige parti, men en grov fejl i tidnøden kostede desværre 1 point. Øv..det var lidt ærgerligt. Jeg selv var noget presset på tredjebrættet, men med godt forsvar holdt jeg balancen. Modstanderen lavede lige pludselig en kæmpefejl i min begyndende tidnød som kostede et tårn. 3-0 til SKS.
     Sixten slog til igen. 10. sejr i træk på KSU-holdet. Imponerede, knægt :-)  Sixten rullede sin modstander fuldstændigt. Det var overbevisende spil til et mål. En fornøjelse. Sixten spiller efterhånden som en spiller på 1749! På femtebrættet spillede Frederik et godt parti, der bølgede frem og tilbage. Frederik sad som den sidste og stillingen var 3½-3½. I sin egen tidnød ofrede Frederik en kvalitet for noget angreb. Modstanderen gik lidt i panik og pludselig var der mat i et træk. Godt gået, Frede. 4½-3½ til SKS. Jacob var noget presset, men holdt skansen fint. Jacob fik afviklet til et slutspil med en mindre fordel. Jacob spiller næsten altid igennem, men valgte denne gang af hensyn til det samlede resultat at sige ja tak til modstanderens remistilbud.
     Freddy stod temmelig meget til gevinst, men formøblede desværre det hele i tidnøden. Surt. Specielt efter at Freddy havde spillet ganske godt i første halvdel af partiet. Vores superreserve Bo slog til igen. Det var dog lige ved at gå galt. Bo røg ind i sin egen åbningsforberedelse, som han har øvet med Mølle mange gange. Bo spillede lige pludselig forkert og modstanderen kunne have fået kæmpe åbningsfordel, men valgte en forkert passiv plan. Herefter var Bo over ham igen som en høg. Et godt parti med en effektfuld afslutning. 1-0 til Bo!

/Poul Munk   

Se kampens enkeltresultater hos KSU her (dybt link)

Se 1.række grp. 1 her

 17 nov 2004

Holdskak: Juniorhold SKS4 vandt igen - over SKS6

     Det er altid lidt svært at være træner når vores juniorhold skal spille mod hinanden. Jeg skal både trøste og rose. Det er vilkårene i disse opgør. SKS 6 skulle følge op på den flotte udekamp mod Tåstrup og SKS 4 på den overbevisende 4-0 sejr mod SKS 5. Matchen blev meget velspillet. Det er lige før man spillemæssigt kan se, at det bliver bedre og bedre fra gang til gang. Det giver meget, at vi gennemgår partierne bagefter eller den efterfølgende mandag.

     På 1. brættet bliver Rasmus i starten overspillet af Frederik M. Ved en stor fejl mister Rasmus sin dronning og Frederik kører partiet sikkert hjem.
     Morten T. spiller nok sit bedste parti nogensinde på 2. brættet. I starten nærmest overspiller han Christian. Morten laver herefter nogle dumme fejl som koster 2 officerer. Helt mirakuløst får Morten ganske smart vundet de to officerer tilbage og har lige pludselig et slutspil med gode chancer. Morten kendte ikke teknikken til at vinde partiet og Christians rutine gav udslaget og hele pointet.
     På 3. brættet vandt Karen på tid i en tabt stilling. Det var belønningen for at holde stand mod Andreas M., der ellers havde spillet godt og partiet igennem opbygget en gevinststilling. Andreas, du skal spille hurtigere!
     Andreas P. var lidt ovenpå inde partiet mod Simon. I de seneste turneringer havde Andreas vundet over Simon i hurtigskak, men med "lang" betækningstid er Simon bedre spillende. Simon udnyttede fint de fejl som Andreas lavede under partiet. Andreas blev dog meget fint ved med at opstille trusler. Materialetabet blev dog for stort til sidst og Simon vandt.

/Poul Munk
Træner

Se kampens enkeltresultater hos KSU her (dybt link)

Se juniorrækken her

RUNDE 2x (Juniorrækken)

 30 nov 2004

Holdskak: Tredie sejr i træk til juniorhold SKS4

     SKS 4 levede op til favoritværdigheden og vandt sikkert 3-1 over Amager 4. Der var godt spil over hele linien med fikse kombinationer og godt forsvarsspil. På førstebrættet benyttede Amager sig af den mulighed, som reglerne giver lov til, at indsætte en "voksenspiller". Frederik M. blev derfor noget overmatchet, men gjorde det rigtigt godt mod en spiller på 1515. Der røg desværre et par bønder i starten og stillingen var noget kritisk, men Frederik kæmpede godt og fik sat et par smarte matfælder op. Desværre så modstanderen dem og vandt partiet.

     Christian vandt sikkert. En hurtig officergevinst med efterfølgende initiativ gav en flot sejr. På tredje brættet vandt Andreas M. et spændende parti, der bølgede noget frem og tilbage. Andreas vandt to bønder i starten og det lignede en sikker gevinst, men modstanderen spillede lige pludselig nogle rigtigt gode træk og fik en fin stilling. Det endte dog med, at Andreas' modstander lavede nogle store fejl lige efter hinanden som gav hele pointet til SKS. Simon spillede et fejlfrit parti. Modstanderens fejl blev sikkert omsat til en overbevisende sejer.

/Poul Munk

Se kampens enkeltresultater hos KSU her (dybt link)

Se juniorrækken her

 30 nov 2004

Holdskak: Overraskende sejr til SKS6 over SKS5

     Det sidste interne opgør mellem klubbens juniorhold skulle spilles mellem SKS 5 og SKS 6. Noget overraskende blev det en overbevisende sejr til SKS 6 på hele 3-1. Der blev spillet noget godt skak med mange fine ting undervejs. De fejl, der blev lavet, blev straffet med det samme og førte til sejren.

     På førstebrættet sad Anders (5) og Rasmus (6) overfor hinanden. Anders lavede en kæmpefejl i starten som kostede dronningen og partiet. Anders har ikke rigtigt kunne få det til at køre på holdet, men har til gengæld spillet super i vores EMT-turnering. Sådan er det nogle gange. Rasmus skal bare have en lille "peptalk" inden partiet så spiller han rigtigt godt. Flot sejr, Rasmus! Anders er en stærk spiller. Sidste gang var jeg noget imponeret over Mortens (6) spil og lidt overrasket. Jeg behøver ikke at blive overrasket mere. Mortens niveau er simpelthen er steget kraftigt på det sidste. Morten og Lynge (5) spiller et fantastisk og meget velspillet parti. Jeg er imponeret over begges spil. Hele vejen igennem bliver der spillet godt og velovervejet. Det ender med at Lynge laver en fejl, der taber et tårn og partiet. Lidt ærgerligt at partiet skulle have en vinder.

     På tredjebrættet mødtes Karen (6) og Lauritz (5). Endnu et godt parti af begge to. Lauritz mister to bønder i starten af partiet og det bliver udslagsgivende for Karens sejer. Når gode spillere mødes er det ikke så meget, der kommer til at afgøre partiet. Andreas P. (6) bliver helt overspillet efter et forkert forsvar efter slag på f7. Loui vinder et tårn og der bliver aldrig tvivl om Louis sejr. Overbevisende spillet. Andreas… vi har talt om, hvordan du skal spille på det her!! Vi ser på det på mandag.

/Poul Munk

Se kampens enkeltresultater hos KSU her (dybt link)

Se juniorrækken her

3. RUNDE

  5 dec 2004

Holdskak 3. runde: Juniorerne sikrede en hæderlig 4-4 mod Næstved

Skovlunde 1                 4 – 4       Næstved 1
Nikolaj Mikkelsen      2203  1-0  2247  Nils Linde Olsen
Søren Peschardt        2167  0-1  2098  Oksana Vovk
Sven Pedersen          2148  0-1  2089  Thomas Flindt
Ib Skovgaard           2119  0-1  2029  Brian Schyberg
Peter Skovgaard        2137  1-0  2027  Dimon Pedersen
Benjamin Skjoldan      2062  1-0  2021  Bjarne Haar
Dimitri Bogdanov       2058  ½-½  2006  Ole Knudsen
Miriam Olsen           1947  ½-½  1968  Flemming Preuss

Vores unge halvdel af holdet scorede 3.5 af 4 efter godt og energisk spil, hvor kun Miriam måtte give remis efter et parti som tilsyneladende svingede en smule til hver side. Peter investerede en bonde i en offensiv fremtid, og modstanderen blev knust i angrebsmøllen. Benjamin slap vist lidt bedre fra åbningen og vandt ret hurtigt uden at jeg så hvordan det gik til. Nikolaj sad som atid til sidst efter et meget skarpt og kompromisløst parti hvor hans spillestyrke kom til sin ret. Nikolaj er nu meget flot topscorer med 3 af 3 mod stærke modstandere.

Den triste halvdel af beretningen gælder så os "gamle" som ikke liiiige havde det sidste held i dag. Søren afslog remistilbud fra Oksana Vovk i en meget nær lige stilling, men tabte lidt efter en officer og partiet. Trods alt den rigtige kampmoral at spille til det sidste, selv om det i dette parti kostede et halvt. Sven skulle lige have tænkt et sekund mindre i et af åbningstrækkene for det var hvad han manglede i at nå træk 40 i en gevinststilling ... suk! Han havde ellers ganske flot nedkæmpet hvid som spillede 1. Sc3. Jeg selv spillede et ret skarpt midtspil mod Pirc' forsvar og troede jeg havde en god stilling da det gik galt og jeg måtte afvikle til et tabt tårnslutspil med bonde for lidt. Jeg må forsvare mig med at min modstander spillede det ret godt. Dimitri fik for tredie gang en fremragende stilling, men endnu en gang løb det ud i sandet, denne gang blev det dog remis, omend reddet med det yderste af neglene. Med de gode stillinger må resultaterne komme på et tidspunkt.

/Ib

Se kampens enkeltresultater hos DSU her (dybt link)

Se 2.division grp. 2 her

Se partierne

  9 dec 2004

2.holdet rykkede med sejr 5½-2½ over Hvidovre

Tom (1) bagest og Alan "Mølle" (2) Michael (3) forrest og Torben (4) Poul (5) bagest og Sixten (6) Frederik (7) forrest og Jacob (8)

For første gang i sæsonen var 2.holdet i fuld opstilling efter at holdet havde udlånt de to øverste brætter til 1.holdet i både runde 1 og 2. Og det blev også til en rigtig god kamp mod Hvidovres 1.hold, som blev slået sikkert med 5½-2½! Med den nye KSU-betænkningstid - 2 timer til hele partiet - bliver det nemt til lange partier, og efter knap 3 timers spil begyndte pointene at komme ind! Første sejr kom fra holdets efterhånden helt "sikre point", Sixten - som vist nu har over 10 sejre i træk på holdet! Sixten ruskede noget angreb op med sort i sin hollænder, men det var slet ikke uden omkostninger, for modstanderen fik også kraftigt angreb. Men Sixten regnede dybest og vandt en officer og dermed partiet - flot! Derefter fulgte Mølle, som, som vi efterhånden er vandt til, vandt med godt aktivt angrebsskak. Michael stod for aftenens første remis efter et langt nørkle-parti, hvor han forsøgte at udnytte en lille positionel fordel. Også Jacob var ude i et positionelt parti. Med sort kæmpede Jacob sig stille og roligt og omhyggeligt fremad fra en lidt indeklemt lukket stilling, fik mere og mere tryk, vandt en bonde og en til og førte til sidst med sikker hånd sejren hjem i et dobbelt tårnslutspil. Meget flot teknik gennem alle partiets faser! Og 3½-½ til os ved indgangen til de sidste ca. 20 minutters tidnødsopgør.

Vi kom derefter på 4 af 5, da Torbens slagsmål endte i remis. Torben kom noget på hælene i en skarp teori-bondeoffervariant i den accellererede drage, men Torben holdt noget pres helt ud i tidnøden, hvor modstanderen mistede et tårn, og i den fortsat uklare stilling og med nogen tidnød tog spillerne remis. Frederik havde presset temmelig hårdt med hvid i en sicilianer, men modstanderen holdt hovedet koldt og pararede angrebet, hvorefter Frederiks manglende materiale gav udslaget. Jeg selv spillede "roligt" på gevinst og endte med at få pænt tryk med D+S mod D+S, men selvom det lykkedes at vinde en bonde havde jeg desværre ikke tid til at spille det rene dronningeslutspil ordentligt og endte med at måtte acceptere remisskakker. Også Poul havde stille og roligt fået opbygget en klar positionel fordel, da modstanderen pludselig vandt en ren officer helt gratis! Men Poul holdt den smule initiativ der var for officeren (!) og i den afsluttende tidnød fik han et perfekt stød ind, som gav modstanderens dronning! Sådan! Og 5½-2½ til os - 2.holdet er nu på vej!

/Tom

Se kampens enkeltresultater hos KSU her (dybt link)

Se 1.række grp. 1 her

Se partierne

 19 dec 2004

Holdskak: 3.holdets første kamp

 
Erling (1) bagest og Freddy (2) Bo (3) bagest og Dara (4) Alvin (5) bagest og Søren (6) Jens (7) forrest og Jon (8)

3.holdet startede endelig årets holdturnering hjemme mod Brøndby, som havde vundet klart i 1.runde. Derfor var vi måske ikke forhåndsfavoritter. Men vi gik til sagen trods afbud fra Max (sidste års bedste spiller). Vi havde dog fået en særdeles stærk reserve i Erling Rosenvanger. Han spillede også et meget sikkert parti på første brættet og hentede en remis hjem.

Freddy som var på 2.bræt spillede igen et stærkt parti, som kun Freddy kan spille, men da alt så godt ud vendte han om på to træk og fik fanget sin dronning, men selv der kunne han have vundet det. Men det er så nemt at se bagefter!!!!. Det blev dog til er nederlag. Jeg selv blev udsat for orangutangen, jeg fik stillet mig rimeligt op og stod godt da jeg af en eller anden årsag så begyndte at bytte det hele af. Derefter sad jeg med aben på skulderen og tabte.

Dara spillede nok det mest underholdende parti, som bølgede frem og tilbage til begge sider, til sidst så det dog ud til at Dara kunne få en dronning og dermed afgøre partiet, da han pludeselig lavede en buk og tabte bonden. Men modstanderen lavede trækket efter han havde taget bonden en endnu større buk og tabte sit tårn rent og dermed partiet. Alvins parti har jeg desværre ikke men som jeg så det kom Alvin godt fra start, og det er da en god begyndelse, men han kom dog under pres af en godt spillende modstander og tabte. Men han skal nok få nogle 1 taller i år.

Søren spillede et rigtig godt parti, og fik hurtigt vores første 1 tal, men det er nok kun det første af mange han vil lave i år med det spil han har. På 7. og 8. brættet har vi i år Jens og Jon, og de åbnede begge to rigtig flot og stod faktisk bedst efter åbningen. Men som jeg selv kender alt til, kan man jo nemt sætte en god stilling over styr, men det var to flotte partier de spillede. Og det lover rigtig godt for hele holdet, og da Brøndby ligner det absolutte tophold kan vi godt være indsatsen bekendt. Målet må være at kæmpe med de andre om 2. pladsen, så må vi se hvor langt vores hold kan bære.

Håber i allesammen kan tilgive den lange ventetid med rapporten. Kan i have en rigtig god jul, samt et godt nytår

/Bo

Se kampens enkeltresultater hos KSU her (dybt link)

Se 3.række her

 19 dec 2004

Holdskak: Spændende kampe for juniorhold SKS4 og SKS5

Vi har desværre ikke holdlederrapporter for juniorholdenes kampe i holdturneringens 3. runde, som var 4. runde for juniorholdene, så vi må henvise til KSU's velfungerende websider med holdturneringens resultater mv. - se links i spalten til højre eller i tabellen øverst på siden.

SKS4 var oppe mod vores naboklub Ballerup og klarede sig med et knebent nederlag 1½-2½, så SKS4 faktisk fører juniorrækken her ved julepausen! Rigtig flot! Andreas Markert fortsatte sine gode resultater med endnu en sejr og Christian Bekker spillede remis med Martin Haubro, mens Frederik og Simon måtte ned.

SKS5 var på udebane mod Amager og bortset fra at Anders måtte ned på 1.bræt vandt alle øvrige, nemlig Lauritz, Morten og Rasmus. Flot!

Vores juniorhold er færdige med de indbyrdes kampe og både SKS5 og SKS6 har været oversidder, så nu er der fri bane derudaf - og der skal nok komme masser af point i hus sådan som ungerne spiller!

/Tom

Se 3. rundes  enkeltresultater hos KSU her og her (dybt link)

Se juniorrækken her

4. RUNDE

 17 jan 2005

Holdskak 4. runde: Kneben sejr på 4.5-3.5 over topholdet

Nykøbing F. 1              3½ – 4½      Skovlunde 1
Semir Nikontovic       2303  1-0  2203  Nikolaj Mikkelsen
Henning Nielsen        2136  0-1  2167  Søren Peschardt
Rasmus Th. Østergaard  2106  1-0  2148  Sven Pedersen
Erik Pedersen          1912  0-1  2119  Ib Skovgaard
Erling Larsen          1957  0-1  2137  Peter N. Skovgaard
Finn Andersen          1853  ½-½  2062  Benjamin Skjoldan
Henrik Sandberg Jensen 1812  0-1  1947  Miriam Frida Olsen
Martin Hansen          1694  1-0  1545  Alan Møller

Efter en lang togtur og optakt med morgenmad i diskoteket hos Alan var vi klar til at møde topholdet Nykøbing Falster i den meget jævnbyrdige division. Peter pillede dog hurtigt glansen af dem med en rekordsejr i 8 træk efter 1 times spil. En time senere havde Miriam gjort ham kunststykket efter - hun måtte dog bruge 17 træk. Og med rimelige stillinger rundt omkring så det lovende ud. Adskillige spillere kom dog i modvind - Nikolaj var løbet ind i en stærk og teoristærk modstander, og da Nikolaj trådte galt i træk 21 af teorien var alt håb ret hurtigt ude, og han tabte lidt senere den håbløse stilling. Benjamin spillede som sædvanligt noget som de fleste andre end ham selv havde svært ved at vurdere, men tog klogeligt remis i en tabt stilling.

Så med de 4 juniorer færdige og "kun" 2.5 points skulle vi gamle prøve at redde den hjem. Sven var kommet skidt fra åbningen og missede desværre en gratis chance for at vende slaget og måtte til sidst ned. Jeg selv fik vendt en uklar åbning til en bondegevinst som jeg holdt fast i (inspireret af Fritz!), og slutspillet vandt forbløffende let. Søren havde en "måske-gevinststilling", men en vanskelig en af slagsen, men viste heldigvis sejheden fra sidste år og vandt. Til gengæld måtte Alan bide i brættet mod en junior med god "hjemmetræner", nemlig Lars Bo Hansens søn Martin, som spillede et udmærket parti.

/Ib

Se kampens enkeltresultater hos DSU her (dybt link)

Se 2.division grp. 2 her

Se partierne

 18 jan 2005

Holdskak 4. runde: 2.holdet vandt 5-3 over Brøndbyerne

Trods godt spil og gode stillinger på stort set alle 8 brætter lykkedes det kun 2.holdet at hente en 5-3 sejr over et af de lavere placerede hold i 1. række, Brøndbyerne, som kæmpede godt. Første point kom ret hurtigt i hus da Frederik Oest fik et vindende stød ind allerede i 10. træk, hvorefter modstanderen opgav! Først længe senere kom de næste resultater efter lange, seje partier. Poul spillede rigtig angrebsskak og kørte sejren hjem i sikker stil! Og også Torben kørte det aktive angrebsspil frem og vandt i fin stil med sort. Sådan!

Derefter endte bræt 7 og 8 remis. Søren Rohmann, som vi havde lånt fra 3.holdet, havde et lille pres gennem det meste af partiet - helt ud i bondeslutspillet med samtidig forvandling til dronninger - men partiet var vist aldrig rigtig over remisgrænsen. Og Jacob forsøgte at vinde et dobbelt springerslutspil efter et langt og vanskeligt parti, men trods rigtig god slutspilsteknik fra Jacobs side endte også dette parti remis. Dermed 4-1 til os.

Vores "sikre" 1-tal, Sixten, havde vundet en bonde i åbningen, men måtte slide længe før pointet kom hjem - og ifølge Sixten selv var der et par kiks i slutfasen - men skidt, Sixten vandt alligevel! Jeg selv kom pænt fra åbningen med sort, men efter nogle lidt for overmodige træk spillede min modstander meget præcist og vandt sikkert. Og på 2.bræt havde Michael vundet en officer for 2 bønder efter godt angrebsspil, men til sidst meldte tidnøden sig og modstanderens bønder begyndte at cykle ned mod forvandlingsfelterne og pointet forsvandt. Slutfacit 5-3 til os - ikke helt godt nok, hvis vi vil forsøge at hente 1.pladsen ..

/Tom

Se kampens enkeltresultater hos KSU her (dybt link)

Se 1.række grp. 1 her

 19 jan 2005

Holdskak: 3.holdet vandt 4½-3½ over Amager 3

Langt om længe nåede vi til 2. runde af holdturneringen. Vi skulle spille ude mod Amager 3, et hold som på papiret så ud til at være vores niveau. Vi havde desværre 3 afbud til kampen, Søren var udlånt til 2.holdet mens Max og Jens ikke kunne. I stedet havde vi så Erling Rosenwanger, Christian og Andreas.

Erling fik 1. brættet, da han var vores stærkeste mand, noget af en reserve!!!! Han kom ind i en meget lukket stilling, og da modstanderen var bedst til at "file" måtte Erling ned. Men vi har noget lobby arbejde igang, for at få ham som fast mand på holdet, da vi ikke tror Max kan spille så meget i år. Freddy spillede igen rask til, og med en "freddy ofring" fik han stærk pres på sin modstander. Det hele endte dog i en remis. Bagefter kunne vi så se at Freddy faktisk havde muligheden for at sætte modstanderen mat. Men det er jo så nemt bagefter. Jeg selv lærte hvordan man ikke skal spille i Wiener åbningen, efter 10 træk stod jeg til tab. Men da min modstander ikke kunne holde presset vendte det hele til min fordel, da han havde ofret et tårn for sit pres. Så jeg vandt lidt heldigt efter den start.

Dara spille et kanon parti. Fra ende til anden. Han spillede simpelthen sin modstander af brættet. Modstanderen kæmpede alt hvad han havde lært, men hver gang han troede han var ude af problermerne lagde Dara bare endnu mere tryk på et andet sted på brættet. Rigtig godt spillet. Alvin spillede Poul og Torbens legendariske c4 åbning, og lige så godt som de to kan spille den. Efter 10 træk så det ud som om det var spil til et mål, og Alvin kørte den sikkert i hus og fik sit første 1 tal, men næppe det sidste med det spil. Jon var rykket fra 8. til 6. bræt pga. afbud. Men det så ikke ud til at bekymre ham ret meget, han spillede faktisk lige op med sin modstander, og måtte først give sig efter 78 træk!!!!! Godt kæmpet.

Christian spillede også et rigtig godt parti, og stod i lang tid klart bedst. Men som vi alle kender til skal der jo bare en lille blunder til for at lukke modstanderen ind i kampen igen. Men Christian er blevet klart bedre end sidste år, så det skal nok komme. Andreas spillede det længste og måske også bedste parti. Det var et parti som viste at Andreas virkelig ved hvordan man skal stille sine brikker op. Men det var et meget lige parti som endte i tidsnød, hvor begge spillere havde under 2 min tilbage, og her viste Andreas stort overblik og fandt mange fornuftige træk i en presset situation. Det endte med at hans modstander tabte overblikket i tidsnøden, og Andreas kunne lige så stille og roligt sætte ham mat.Flot spillet!!!

Med denne sejr sikrede vi os også den endelige sejr med 4 1/2 mod 3 1/2. Efter  denne match, synes jeg virkelig de unge spillere skal have ros. De bruger deres tid godt og tænker længe inden de rykker. Så Alans legendariske "husk nu hvad der står på tavlen" ser ud til at være printet ind i hukommelsen på dem. Så noget hører de altså efter om mandagen.

/Bo

Se kampens enkeltresultater hos KSU her (dybt link)

Se 3.række her

  5 feb 2005

Juniorhold 1 spillede 2-2 med førende Brønshøj

SKS 4 spillede 2-2 mod favoritterne fra Brønshøj i den udsatte kamp fra januar. Et godt resultat. Det er første gang, at Brønshøj ikke vinder!

Frederik havde i første omgang meldt afbud p.g.a. sygdom, men Frederik mødte op til matchen med et kraftigt halstørklæde. "Når jeg kan spille koncert kan jeg også spille skak". Det kalder jeg holdånd. Frederik tabte desværre sit parti. Frederik ofrede frisk en officer som gav et godt initiativ. Modstanderen forsvarede sig dog godt og endte med en officer mere i slutspillet. Christian tabte en bonde i starten og byttede forkert en officer af. Det gav modstanderen nogle stærke bønder i centrum, som bare tromlede af sted og til sidst måtte Christian ned med flaget.

Andreas fortsatte sit stærke spil med en sikker sejr. Andreas vandt hurtigt en officer og derefter blev pointet sikkert kørt hjem. Simon vandt hurtigt. Modstanderen røg i en kendt åbningsfælde og så stod det 1-0 til Skovlunde. Den finte har efterhånden givet Simon mange point.

/Poul Munk
Coach

Se enkeltresultater hos KSU her (dybt link)

Se juniorrækken her

 

5. RUNDE

  6 feb 2005

Holdskak 5. runde: Skuffende 3-5 nederlag mod Ringsted

Skovlunde 1                 3 - 5       Ringsted 1
Nikolaj Mikkelsen      2203  0-1  2197  Brian Jørgen Jørgensen
Søren Peschardt        2167  ½-½  2138  Jens Abildlund
Sven Pedersen          2148  ½-½  2108  Hans Henrik Hansen
Ib Skovgaard           2119  0-1  2044  Hans-Henrik Madsen
Peter N. Skovgaard     2137  0-1  1994  Poul Buhl
Benjamin Skjoldan      2062  1-0  1959  Obert Frederiksen
Dimitri Bogdanov       2058  ½-½  1996  Lasse Appelquist
Tom Skovgaard          1901  ½-½  1768  Morten Madsen

Efter en dag uden ret mange opmuntringer må vi erkende at de (i hvert fald på dagen) var lidt bedre end os. Det startede ellers godt med en sejr til Benjamin som med sine sædvanlige uskyldigt udseende manøvrer legende let fik spillet sig til en god stilling og (tilsyneladende) lige så let omsatte den til gevinst. Vi er nogle stykker der misunder Benjamins positionelle talent! Søren havde tidligt afslået remis i en meget lige stilling, men måtte til sidst være glad for at holde slutspillet uden at der var rigtig fare på færde.

Sven og Tom så ud til at have gode stillinger, men måske var det kun Tom der havde det uden dog at kunne få det afgørende stød ind. Begge blev (kun) remis, ligesom Dimitris hvor der vist aldrig var høj bølgegang. Nikolaj, Peter og mig selv snakker vi ikke om - det gik bare ikke i dag! Selv havde jeg nok at gøre med (forgæves) at forsøge at redde mit parti, så jeg så faktisk ikke hvad der gik galt hos vores to stærke juniorer.

Nu har vi definitivt meldt os ud af oprykningskampen og må satse på et par gode kampe til sidst, hvor det selvfølgeligt ikke må gå helt galt.

/ib

Se kampens enkeltresultater hos DSU her (dybt link)

Se 2.division grp. 2 her

Partierne følger ..

  9 feb 2005

Holdskak 5. runde: AS04 2 – SKS 2 5½-2½
- Beretning - med en trist meddelelse fra AS04

 

På AS04s opslagstavle var ophængt en nekrolog over Per Auchenberg, som var død i januar 2005. Det kom som lidt af et chok for os, der kendte Per. Alle spillere i Københavns Skakunion, som har spillet koordinerede EMT turneringer i de sidste 20 år kendte Per. Pers turneringsaktivitet har gennem årene været kæmpe stor og flere gange har han spillet med i SKS's Pinse EMT. Per var en sympatisk og meget seriøs skakspiller og viste allerede i sine juniordage et stort skakligt talent, som førte ham op i den danske elite i 70'erne. Pers partier var altid underholdende - specielt fordi Per næsten altid havnede i tidnød. Med Pers bortgang er KSU blev en stor turneringsspiller fattigere. Æret være Per Auchenbergs minde.

Det blev til et klart nederlag mod ratingfavoritterne fra AS04. Vi var underratet med ca. 2-300 på hvert bræt. Med lidt held kunne vi godt have fået et point mere, men kampen set som helhed er resultatet retfærdigt. Tom havde spillet for førsteholdet og Torben var af arbejdsmæssige grund forhindret i at deltage. Det betød, at mange af os måtte rykke to brædder op.

På førstebrættet spillede Alan en forholdsvis stille og rolig remis med en af de gamle kæmper, Nils Nilsson. Vi havde kun spillet i 10 minutter, da Michael gav op efter en kæmpe buk, der kostede en officer. 0-1! Ærgerlig start, men den slags sker for spillere på alle niveauer. Jeg selv spillede på 3. brættet et spændende parti som  bølgede frem og tilbage. Med et minut på uret og ulige farvede løbere tilbød jeg remis som modstanderen meget sportsligt tog imod. Sixten ”Wonderboy” Thestrup slog til igen med sin 13. sejr i træk. Jeg troede dog ikke undervejs, at det ville blive til den 13. sejr i træk. Sixtens stilling var noget kritisk og til alt held havde modstanderen ikke tid nok til finde gevinsten, som bagefter viste sig ikke helt at være der. Godt gået igen, knægt! Frederik mistede en kvalitet undervejs og kom under voldsomt pres. Frederik forsvarede sig godt, men måtte desværre ned til sidst. Jacob havnede i et tårnslutspil med stor tidnød til begge sider – mest Jacob. Desværre missede Jacob gevinstchancen, da den opstod, og resultatet blev desværre et nul. Surt! Men i tidnød kan alt ske, og det er altid nemmest at være tilskuer. Kom igen, Jacob. 1. reserve Bo spillede et parti som længe lignede remis, men i slutspillet med bønder og løber til hver side gik der et eller andet galt for Bo. 2. reserve Søren, som for alvor har meldt sig i gruppen af unge løver, spillede en forholdsvis stille og rolig remis. Godt gået mod en spiller, der har 2-300 mere i rating.

/Holdlederreserve
Poul Munk

Se kampens enkeltresultater hos KSU her (dybt link)

Se 1.række grp. 1 her

 15 feb 2005

Holdskak 5. runde: Alle tre juniorhold spillede hjemme

Vores tre juniorhold spiller ikke mindre end 9 runder inkl. en oversidder-runde i en 9-holds gruppe i denne sæson. Så juniorholdene er lidt "ude af takt" med seniorholdene, som spiller de sædvanlige 7-runders grupper - dog pånær 3.holdet, som er havnet i en 5-holds gruppe .. Det giver en lidt rodet holdsæson rent kalendermæssigt, og vi juniortrænere har desværre heller ikke kunnet dække alle juniorholdenes kampe her på hjemmesiden. Men i juniorholdenes 8. runde sidste mandag spillede alle tre juniorhold hjemmekamp - og det gik således:

SKS4 - Amager5 3-1
Frederik Mikkelsen
var oppe imod en voksen spiller, hvilket man kan komme ud for, da det er tilladt at en træner med max. 1500 i rating spiller med. Og selvom Frederik startede godt, så røg der alligevel en officer i midtspillet og Frederik måtte efter lang og heroisk kamp give sig. Til gengæld vandt de tre øvrige på holdet! Christian vandt hurtigt materiale og hentede en god sejr hjem. Christian har dermed 4½ af 6 på holdet! Og Andreas M spillede et langt og godt parti og vandt igen og har nu 5 af 6 på holdet! Og Simon kom fint fra åbningen, men bukkede pludselig et tårn .. Men så viste Simon godt modspil og i slutspillet røg modstanderens mertårn for en farlig fribonde, hvorefter Simon vandt slutspillet med 4 bønder mod 2! Simon har nu 6 af 7 på holdet! Holdet ligger på en flot 2.plads, på pointdeling med føende Brønshøj5, som dog mangler to kampe og er favorit til at vinde juniorrækken.

SKS5 - Brønshøj5 1-3
Nogle gange har man stort behov for at se nogle af juniorspillernes partier i langsom gengivelse - ligesom fx et styrtløb, hvor en kort og hektisk præstation pludselig er slut. Sådan var det bl.a. med Anders' parti på 1.bræt, hvor Anders' dronning hurtigt måtte af banen og den efterladte konge derefter måtte strække våben efter en kort vandretur. Men modstanderen var jo altså også førende Brønshøj5's førstebræt. Til gengæld spillede Lauritz et langt og svært parti, hvor modstanderen havde kongeangreb, men pga. Lauritz' gode og opfindsomme forsvarsspil ikke rigtig kunne få lukket sækken før til allersidst. Også Loui kom på 3.bræt under pres, men Loui forsvarede sig også godt og aktivt og holdt faktisk balancen helt ud i tårnslutspillet, hvor modstanderens "bonderuller" i centrum vandt. På 4.bræt leverede Morten G så det enlige point til holdet efter rigtig godt spil, hvor et slutspil med alle de tunge officerer blev forvandlet til et vundet bondeslutspil som - til trænerens store glæde - blev vundet med særdeles præcist spil. Flot! Morten har nu 4 af 5 på holdet!

SKS6 - Øbro3 2-2
Rasmus
forsøgte sig med en aktiv opstilling med Lb4 og Da5 med sort mod en d4-opstilling, men fik desværre lidt pladsmangel til sin D og L og måtte af med materiale og senere med hele pointet. Og på 2.bræt spillede Morten T udmærket, men en kombination gav modstanderen vindende materialefordel. Andreas LP kom nogenlunde lige fra start med sort, men skruede så op for det kreative angrebsspil - og modstanderen blev simpelt hen spillet af banen med lækkert aktivt powerspil gennem hele partiets slutfase! Meget, meget flot! Holdet måtte i denne kamp undvære Karen, som har scoret flotte 4 af 4 indtil nu, men Tobias klarede fint at være reserve for topscoreren! På 4.bræt kom Tobias et par bønder bagud, men det udnyttede Tobias til at skabe aktivt officersspil og chancer, og det endte med at modstanderen gik mat i bundet! Også flot - og samlet 2-2.

Og mht. de langsomme gengivelser så har man jo i skak de optimale muligheder for dette - ved at se partierne igennem bagefter. Det gør vi nogle gange dels til træningen og dels efter holdkampene, og juniorerne kan også med tiden og alderen selv studere partierne hjemme bagefter og se, hvor det eventuelt gik galt. Og det er mindst lige så vigtigt at se sine tabspartier igennem som sine flotte gevinstpartier, selvom det sidste nok er det sjoveste :-)

/Tom

Se enkeltresultater hos KSU her (SKS4), og her (SKS5) og her (SKS6) - (dybe links)

Se juniorrækken her

 

6. RUNDE

  7 mar 2005

Holdskak 6. runde: Ærgerligt uafgjort lokalopgør mod Ballerup

Ballerup    1               4 – 4      Skovlunde 1
Thomas Bach Nielsen    2195  1-0  2203 Nikolaj Mikkelsen
Sigfred Haubro         2152  ½-½  2148 Sven Pedersen
Carsten Hejberg        1905  0-1  2119 Ib Skovgaard
Jesper Ulrich          1953  0-1  2137 Peter Skovgaard
Jørgen Christensen     1880  1-0  2062 Benjamin Skjoldan
Jørgen Carstensen      2030  ½-½  2058 Dimitri Bogdanov
Tom Krog Nielsen       1938  1-0  1947 Miriam F. Olsen
Sune Fischer           1441  0-1  1901 Tom Skovgaard

Trods et hæderligt resultat må man sige at vi ikke lige havde medvind i 4-4 kampen mod et Ballerup-hold der ikke imponerede. Mest ærgerligt var Benjamins nederlag i et parti hvor han helt havde overspillet modstanderen, men også Sven's remis mod Sigfred Haubro efter 6 timers spil og klar tidligere gevinststilling til Sven efter godt åbnings- og midtspil. Men hele partiet hører jo med, og til sidst afgør største fejl undertiden. Først færdig var jeg selv med en gevinst hvor min modstander havde hjulpet godt til, og kort efter havde Miriam tabt efter en klassisk fejl mod Caro-Kan, mens Tom planmæssigt vandt efter godt energisk spil med sort. Også Peter vandt sikkert, mens Nikolaj desværre kom ned på 50 procent for sæsonen indtil nu med et nederlag mod Thomas Bach. Dimitri havde endnu en gang en rigtig god (gevinst-?) stilling, men måte nøjes med remis. Lyder det bekendt ...?

Nu skal vi "bare" have 3.5 point i sidste runde for at være teoretisk sikre på at undgå nedrykning, og med tre afbud på søndag kan vi vist ikke håbe på ret stor forbedring af vores position. Desværre lider holdet tilsyneladende af en vis "sæsontræthed", men jeg håber at moralen er i top igen i sidste runde på søndag.

/Ib

Se kampens enkeltresultater hos DSU her (dybt link)

Se 2.division grp. 2 her

7. RUNDE

 14 mar 2005

1.holdet: Pæn sæsonafslutning med 5-3 over Roskilde

Skovlunde 1                 5 – 3      Roskilde 1
Nikolaj Mikkelsen      2203  0-1  2196 Lasse Christensen
Sven Pedersen          2148  ½-½  2100 Jørgen Løvgren Nielsen
Ib Skovgaard           2119  ½-½  2140 Aage Sinkbæk
Peter Skovgaard        2137  1-0  2035 Hanus Brekka
Miriam Olsen           1947  1-0  2014 Kim Nyvang Andersen
Tom Skovgaard          1901  ½-½  1950 Ebbe Rostorp
Torben Vang-Larsen     1780  ½-½  1649 Søren Madsen
Frederik Oest Møller   1607  1-0  ---- (Ingen modstander)

Det var to afbudsplagede hold der mødtes, og da Roskilde ikke kunne stille nogen på sidste bræt, måtte Frederik Oest Møller desværre tage forgæves til Ringsted som var vært for vores gruppes sidste runde. Men alt tæller - 1-0 til os. Efter nogle timer havde både Sven og jeg spillet remis i ret fredelige partier, hvorefter Miriam, som greb de taktiske chancer i en lidt presset stilling, vandt og sikrede  vores forbliven i divisionen da Ballerup på det tidspunkt havde afgivet et point. Resten så pænt ud hos os, bortset fra Nikolaj som var kommet galt afsted i  åbningen og måtte indkassere et nul. Peter havde afslået remistilbud - ikke på  god stilling, men på lyst og energi til at vinde, og han fulgte det op med en flot  arbejdssejr. Tom havde fået en gevinststilling og omsatte det til bondegevinst men med kun de tunge officerer, og der skulle spilles præcist. Det glippede til sidst, og han måtte nøjes med remis. Torben havde spillet godt og fået en klart vundet stilling, men efter gensidige alvorlige fejl i tidnøden sluttede det også her remis. Alt i alt et hæderligt resultat og god kampmoral.

2.div (2): Skovlunde Skakklub 1 (Tåst-Hol-Næst-NykF-Ring-Bal-Rosk)

 1 Nikolaj Mikkelsen      1 1 1 0 0 0 0  3 
 2 Søren Peschardt          0 0 1 ½      1½ 
 3 Sven Pedersen          ½ ½ 0 0 ½ ½ ½  2½ 
 4 Ib Skovgaard           0 1 0 1 0 1 ½  3½ 
 5 Peter Skovgaard        1   1 1 0 1 1  5 
 6 Benjamin Skjoldan      0   1 ½ 1 0    2½ 
 7 Dimitri Bogdanov       0 0 ½   ½ ½    1½ 
 8 Miriam Frida Olsen       1 ½ 1   0 1  3½ 
 9 Tom Skovgaard          0 ½     ½ 1 ½  2½ 
10 Alan Møller            ½ 1   0        1½ 
12 Torben Vang-Larsen                 ½   ½ 
17 Frederik Oest Møller               1  1 

Klubbens samlede point    3 5 4 4½3 4 5 28½

Sæson-vurdering
Vi sluttede midt i divisionen (nr. 5 med lidt over 50 procent) og beviste at vi hører til her (eller højere) trods en sæson med en lidt skæv start efter nogle afbud fra vores udsendte spillere. Peters præstation med 5 af 6 var flot, men næste år får han ikke lov at hygge sig på femte bræt. Også Miriam var med sit friske spil og 3.5 af 5 med til at hive holdet frem. Endelig vil jeg fremhæve vores stabile reservers (Tom, Alan, Torben) 50 procent, og Tom havde endda adskillige partier der var tæt på mere.

Der blev generelt kæmpet godt over hele linien, også der hvor der var mindre medgang, men vi manglede alligevel noget af sidste års gåpåmod og optimisme -  måske på grund af en, trods alt, lidt hårdere modstand end i mesterrækken, men  måske også fordi vores "indpisker", Søren, manglede i tre af runderne.  Men hvis vi alle finder kampgejsten igen tror jeg godt vi kan kæmpe med om oprykning næste år. Vi har spillerne til det; juniorerne er i god kamptræning, og "vi gamle" kan med en lille smule indsats, i form af en turnering i forsæsonen, være væsentligt skarpere næste år. Det kunne være sjovt hvis vi kunne være med fremme fra start næste år.

/Ib

Se kampens enkeltresultater hos DSU her (dybt link)

Se 2.division grp. 2 her

     

Skovlunde Skakklubs styrkeliste i sæsonens holdkampe

Ratingtallene er de officielle DSU tal pr. 14. oktober, som gælder for holdturneringen gennem hele sæsonen. Styrkelisten er sat i september.

 1  1.1 Nikolaj Mikkelsen       2203
 2  1.2 Søren Peschardt         2167
 3  1.3 Sven Pedersen           2148
 4  1.4 Ib Skovgaard            2119
 5  1.5 Peter Skovgaard         2137
 6  1.6 Benjamin Skjoldan       2062
 7  1.7 Dimitri Bogdanov        2058
 8  1.8 Miriam Frida Olsen      1947
 9  2.1 Tom Skovgaard           1901	
10  2.2 Alan Møller             1545	
11  2.3 Michael Tandrup         1835	
12  2.4 Torben Vang-Larsen      1780	
13  2.5 Poul Nørgård Munk       1749	
14      Per Christiansen        1712	
15  2.6 Sixten Thestrup         1680	
16      Jacob Thaisen           1644	
17  2.7 Frederik Oest Møller    1607	
18      Erling Rosenwanger      1573	
19      Bent Andreassen         1567	
20  2.8 Jacob Brorsen           1530	
21  3.1 Freddy Rode             1538	
22      Thomas Schmidt          1507	
23      Christian Linneberg     1458	
24      Jørgen Lux              1454	
25  3.2 Bo Rasmussen            1436	
26  3.3 Max Bogdanov            1343	
27      Sissel Kærgaard         1307	
28      Johnny Nielsen          1301	
29  3.4 Dara Akdag              1298	
30  3.5 Alvin Moustgaard        1275	
31  3.6 Søren Rohmann-Sønderby  1232	
32      Leif Petersen           1200	
33  3.7 Jens Capion             1090	
34  3.8 Jon Götz Capion         1044	
35  5.1 Anders Germansen        1045	
36      Lynge Moustgaard        1045	
37  4.1 Frederik Mikkelsen      1026	
38  4.2 Christian Bekker        1008	
39  4.3 Andreas Markert         1007	
40  5.2 Lauritz Haar Ziethen    1000	
41  5.3 Loui Malthe Halse       1000	
42  6.1 Rasmus Holm             1000	
43  4.4 Simon Munk              1000	
44      Peer Andersen           1000	
45  6.2 Morten Telling          1000	
46  6.3 Karen Pi Unnerup        1000	
47      Louise Brorsen          1000	
48  5.4 Morten Gru              1000	
49      Nicolai Christensen     1000	
50      Mathias Thomsen         1000	
51      Emil Hesk Møller        1000	
52  6.4 Andreas Petersen        1000	
53      Andrei Baskakov         1000	
54      Mathilde Larsen         1000	
55      Niels Unnerup           1000
56      Tobias Nykvist          1000

Links

Skovlunde Skakklub (SKS)

Københavns Skak Union (KSU)

Dansk Skak Union (DSU)