|
||
Holdskak
Klubmesterskabet
Lyn-M
Pokal-M
FR-M
|
SEPTEMBER 2003 |
||||||||||
1 sep 2003 |
Nikolaj,
Benjamin og Peter på det danske junior/kadet landshold - Storspil af Nikolaj (3 af 3!) og Benjamin (2½ af 3) i den nordiske 4-landkamp for ungdom i weekend'en 29.-31. august Den traditionelle nordiske 4-landskamp blev spillet i weekend'en 29.-31. august i Finland. Finland, Sverige, Norge og Danmark stillede hver sit 10-mandshold med 6 juniorer (op til 20 år) og 4 kadet'er (op til 16 år). Af de 4 danske kadet-brætter var de 3 besat med Skovlunde-juniorer - nemlig Nikolaj, Benjamin og Peter! Kampen blev ikke nogen dansk succes efter en ærgerlig start med nederlag mod finnerne i første runde, fulgt op af nederlag mod Norge i 2. runde. Det pyntede dog på det danske resultat, at vinderholdet fra Sverige blev slået 5½-4½ i sidste runde - en sejr, der nemt kunne være blevet større. På kadet-brætterne var Danmark stærkeste nation, og Nikolaj og Benjamin havde storspillet fremme og scorede rigtig flot - hhv. 3 af 3 og 2½ af 3. Benjamin var også tæt på 3, men svenskeren holdt lige præcis et tabt slutspil remis. Peter fik en hård landsholdsdebut og måtte ned i begge de første partier. Heldigvis fik Peter dog reddet æren med en remis mod sin svenske modstander i sidste runde. Holdleder på rejsen var Danmarks kyndige juniorlandstræner Per Andreasen. |
Se resultater og partier fra den nordiske 4-landskamp for ungdom hos det finske skakforbund her - og se foromtalen hos DSU her Se Nikolajs, Benjamins og Peters partier her |
||||||||
7 sep 2003 |
Ib
delt nr. 2 i Frederiksberg-mesterskabet
Ib Skovgaard fik en delt 2.plads med 4½ af 6 efter vinderen Lars Foldager Pedersen (FS), som scorede 6 af 6. Ib havde et ærgerligt nederlag i 2. runde, hvor en gunstig stilling blev tabt på en overset mat, og i 3. runde blev det til remis med den anden spiller, der scorede 4½, Gerner Carlsson. De øvrige partier blev vundet, men Ib mødte ikke turneringsvinderen. Frederiksberg Skaforening havde samlet i alt 24 spillere i dette lokale "kommunemesterskab", som kun var åbent for FS's medlemmer og for beboere i kommunen - måske en idé til efterfølgelse i Ballerup/Skovlunde!? Turneringen blev spillet over to klubaftener som hurtigskak. |
Se slutstillingen i Frederiksberg kommune mesterskab 2003 her (direkte link) |
||||||||
7 sep 2003 |
Nikolaj
og Benjamin spiller Ungdoms-EM 12.-23. september
Danmark stiller med 4 spillere, heraf 2 fra Skovlunde, i årets ungdoms-EM, som spilles i Budva i det tidligere jugoslavien i perioden 12.-23. september. Nikolaj Mikkelsen og Benjamin Skjoldan repræsenterer Danmark i hhv. drenge 15-16 år (1987-88) og drenge 13-14 år (1989-90). I drenge 11-12 år deltager Alexei Hansen, Tåstrup, og i drenge 17-18 år Christian Kyndel Pedersen, Nordre. Der spilles 9 runder med start lørdag d. 13. og fridag torsdag d. 18. september, dvs. sidste runde mandag d. 22. september. Turneringen kan formentlig følges via stævnets officielle hjemmeside, men vi håber også at få lidt direkte rapporter fra vores deltagere og fra juniorlandstræner Per Andreasen, som er den danske delegationsleder. Senere på efteråret, 22.oktober - 3. november, spilles Ungdoms-VM i Halkidiki i Grækenland. Her deltager også to af vores stærke juniorer, idet Miriam Olsen er udtaget til piger 15-16 år og Peter Skovgaard til drenge 13-14 år. Endvidere deltager Jakob Vang Glud i drenge 15-16 år, og Per Andreasen er også her dansk delegationsleder. |
Følg Ungdoms-EM 2003 via stævnets hjemmeside her |
||||||||
17 sep 2003 |
Jacob Brorsen vandt alle sine partier i NM for skolehold i Finland! N. Zahles skole blev tidligere på året danmarksmestre for skolehold efter en meget tæt finale - og herunder en sidsterundesejr på 10-0, som lige klemte holdet frem på 1.pladsen! Dengang spillede Sixten på holdets 1.bræt, men pga. nogle mærkelige regler var Sixten for gammel til at spille med i det nordiske mesterskab, som netop er afviklet i den forløbne week-end i Finland. Mærkeligt, at regelsættet kan udelukke spillere midt under et forløb! Men i NM var Jacob Brorsen med på Zahle's holds 3.bræt - og det med stor succes! Jacob vandt alle 5 partier! Holdet lå til en 1.plads efter 4 af 5 runder, men blev slået på målstregen og måtte nøjes med sølv. Men altså en fornem indsats af Jacob - flot! |
Læs om NM hos N. Zahles Skole (se under Grundskolen, Nørre Voldgade, "nyhedsrullen") Og mon ikke der kommer noget også på Skoleskak |
||||||||
17 sep 2003 |
Skovlunde Skakklub runder 50 medlemmer!
|
|||||||||
22 sep 2003 |
Fire danskere deltog i Ungdoms-europamesterskaberne 2003, som blev spillet i Budva i det tidligere Jugoslavien 13.-22. september 2003, og heraf var to af Skovlundes juniorer udtaget - Nikolaj Mikkelsen i drenge under 16 og Benjamin Skjoldan i drenge under 14. Begge fik en lidt dårlige start på turneringen, men kom dog igen med 3½/7. Nikolaj sluttede godt med 4½/9, mens Benjamin ikke fik en af sine store turneringer og endte på de 3½ point. Tåstrups Alexei Hansen blev bedste dansker med et flot slutresultat og scoren 5½/9 i drenge under 12. Læs juniorlandstræner Per Andreasens daglige rapporter fra turneringen og se nogle af de tre danske spilleres partier. |
Læs
Per Andreasens rapporter fra Ungdoms-EM
her: Alle 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Danske partier fra Ungdoms-EM |
||||||||
21 sep 2003 |
Se U-EM's officielle web-site her U-EM er også dækket på Tåstrups Skakforenings hjemmeside her Og hos Steffen Pedersen her |
|||||||||
24 sep 2003 |
Benjamin
suveræn mester i Brønshøjs Sensommer EMT
Lige før afrejsen til EM i Budva spillede Benjamin Skjoldan sit sidste-runde parti i Brønshøjs Sensommer EMT forud - og med gevinst i dette parti sluttede Benjamin med ikke mindre end 6 af 7 og en overbevisende sejr i den stærke mesterklasse! Benjamins score blev næsten 2 point over forventet (4.20), så det blev til et ratingplus på 36! Præstationsratingen er på FIDE-mester niveau, nemlig 2310! Det er andet år i træk at Benjamin vinder den stærkeste klasse i Brønshøjs efterårs-EMT. Og partierne taler deres eget sprog - Benjamin udmanøvrerer sine modstandere stille og roligt, med stærkt og inspireret spil! Nyd partierne, som kan ses på Brønshøjs hjemmeside. Vi ønsker tillykke med den flotte sejr! Fire andre Skovlunde-spillere deltog i den, som sædvanligt, stærke, seriøse og hyggelige turnering i Brønshøjs lokaler. Michael Tandrup havnede lidt under forventet (-14 i rating) med 2½/7 også i mesterklassen - og i øvrige med fuldstændig samme serie, som Michael havde i Vanløse Sensommerhede i august, nemlig 10½0½0½ = 2½. Gad vide, om en idrætspsykolog kan få noget ud af det :-) I gruppe B lavede Frederik Oest Møller 3½ af 7 (5 remiser!) og +14 i rating, mens Poul Munk desværre sluttede med to nederlag efter en flot start med 3½/5 - og ialt -10 i rating. I gruppe C havde Sissel Kærgaard ikke en af sine bedste turneringer og scoren blev 1½/7 - der var stillinger til mere undervejs! Ratingtabet blev dog kun på -11. |
Se resultater og partier fra Brønshøjs Sensommer EMT hos Brønshøj her Se resultatet fra Vanløse Sensommer EMT her |
||||||||
24 sep 2003 |
Skovlunde klar med 4 hold til sæsonens holdturnering! Så er Skovlunde Skakklubs hold tilmeldt til en af sæsonens vigtigste turneringer - nemlig KSU's holdturnering! Vi stiller med 3 fulde hold samt et juniorhold! Det mest spændende bliver selvfølgelig 1.holdets kamp i Mesterrækken for at opnå oprykning til divisionsturneringen. Vores 2.hold (næsten det "gamle" Skovlunde-førstehold!) må vurderes at være storfavoritter i 2. række, mens det bliver spændende at følge 3.holdets debut i 3. række, ligesom juniorholdet formentlig også får en spændende turnering! Nedenfor kan holdene ses. (H) markerer, hvem der er holdleder for det enkelte hold. På
KSU's hjemmeside kan der læses mere om den forestående holdturnering
- og det første bud på 1.holdets kampdatoer kan udregnes med
følgende resultat:
|
Læs mere om denne sæsons holdturnering hos KSU |