Skovlunde Skakklub
Sæsonen 2003-04

HoldskakKlubmesterskabetLyn-MPokal-MFR-M
Medlemmer og ratingJuniorskakBæltefarver


JANUAR 2004

  2 jan 2004 Planerne for juniortræningen i første halvår af 2004

Vi fortsætter juniortræningen mandag med opdeling i hold ud fra en nogenlunde vurdering af niveau'et hos den enkelte junior. Vi har ændret lidt på holdene i forhold til efterårets træning (og på lokalefordelingen for at vi kan være der!), idet vi har slået grupperne for grønt bælte og orange bælte sammen i en gruppe, hvor vi skal træne målrettet med henblik på at øge spillestyrken i seriøse turneringspartier. Esben Lund fortsætter med elitegruppen (blåt bælte og sort bælte), Tom Skovgaard træner de fleste mandage gruppen med grønt bælte og orange bælte, mens Poul Munk fortsætter med hvidt bælte og gult bælte samt nytilkomne juniorer. Alan Møller vil normalt supplere Poul, men vil også nogle mandage arrangere turneringer for udvalgte juniorer. Læs mere på vores juniorside.

Læs om juniortræningen i første halvår af 2004 her
 11 jan 2004

Søren Peschardt klubmester 2004

Søren vandt med "Fischer-score" 6 af 6 i et stærkt felt

Poul hvid mod Peter Ib hvid mod Freddy Leonard hvid mod Michael Miriam hvid mod Bo
Sixten hvid mod Sissel - Torben i baggrunden Jacob hvid mod Frederik Oest Topopgør i 4. runde - Søren hvid mod Sven Søren hvid mod Tom i sidste runde

Igen i år - for tredie år i træk - blev klubmesterskabet spillet som en 1-dags hurtigturnering. Og ligeledes - for tredie år i træk - blev mesterskabet vundet med maksimumpoint ("Fischer-score") 6 af 6!

Men der var spænding undervejs. Favoritter faldt fra og tidnødsopgør flyttede adskillige gange pointet fra den ene side af bordet til den anden, endda i nogle af de afgørende partier. Og oven i dette måtte vi trækkes med at spille i et næsten iskoldt hus, hvor fyret først var kommet i gang lige inden første runde! De fleste beholdt trøjerne og huerne på i de første 1-2 runder, og ingen fik vist rigtig varmen i løbet af dagen, selvom hjernen kørte på højtryk under de 6 runders hurtigskak.

Feltet bestod af 16 spillere og heriblandt var styrkelistens nr. 1, Søren Peschardt, nr. 3, Sven Pedersen og nr. 5, Ib Skovgaard, naturligvis de primære mesterskabsfavoritter. Sidste års vinder, Nikolaj Mikkelsen, valgte at stå over i år. Men en stribe "outsidere" kunne nemt blande sig - og gjorde det! Deltagelse var begrænset til spillere med "det grønne bælte", dvs. spillere over 1200 i rating. Men kulden og tidnøden prægede dette mesterskab!

Efter tre runder havde Søren og Sven lagt sig i spidsen med maximumpoint, og de skulle nu mødes. Flere af de øvrige favoritter og outsidere var faldet fra på forskellig måde. Allerede i første runde havde Miriam bukket i god stilling mod Leonard og tabt, og Miriam tabte igen i 3. runde mod Torben. Og Leonard fortsatte det pointgivende spil i 2. runde med en tidnødsejr over Ib trods klar tabsstilling. Og Ib tabte på samme måde i 3. runde til Poul og var dermed ude af billedet! Både Poul, Torben og Michael var blevet slået af Søren, men havde 2 af 3. Tom og Peter havde ligeledes 2 af 3 efter nederlag til hhv. Sven og Freddy.

I 4. rundes topopgør var der fin balance i stillingen, da Sven som sort fik forvildet sig ud i en kritisk stilling, hvor matten i bunden kostede materiale. Samtidig nåede Peter, Michael og Tom op på 3 point efter sejre over Poul, Leonard og Torben.

I 5. runde havde Peter gevinststilling mod Søren til langt ind i tidnøden, men med ca. 20 sek. igen mod Sørens godt 1 min. så Peter ikke den afgørende chance, hvorefter Søren var nådesløs og hev pointet hjem. Tom vandt over Michael efter at have stået presset efter åbningen og nåede dermed som eneste spiller op på 4 af 5 på 2.pladsen.

I 6. runde fik Tom lidt angreb med sort mod Søren efter åbningsfasen, men Søren forsvarede sig præcist og havde fordel ved indgangen til tidnøden. Derpå fulgte flere tidnødfejl fra begge, så partiet kunne være vippet til såvel den ene som den anden side før Søren fik kørt sejren hjem til en sikker 1.plads og sit første klubmesterskab i Skovlunde Skakklub. Tom holdt 2.pladsen med 4 point på korrektion og Miriam kom med en fin sejr over Sven op på 4 point og en 3.plads, mens Peter i skuffelse over 5. rundes nederlag tog en kort remis med Leonard og dermed sluttede på 3½ og ikke kunne blande sig i medaljepladserne. Poul og Torben nåede ligeledes 3½ med sejre over hhv. Michael og Ib. Sven, der havde stået kritisk mod Ib, men fik remis sluttede ligeledes på 3½, ligesom Leonard - turneringens positivt overraskelse! Leonard er i denne sæson på Tjele Efterskole, og der er ingen tvivl om den positive effekt dette har haft på Leonards kamptræning!

En flot præstation af Søren! Og pæne præstationer og Tom og Miriam på hhv. sølv- og bronzepladserne! Største dukkert måtte Frederik Oest notere sig for med kun et enkelt point på sidstepladsen, men feltet var stærkt og der blev kæmpet til det sidste! Sissel og Jacob sluttede på 1½ og viste begge, at de kan give seriøs modstand til klubbens stærkeste spillere, mens Freddy og Bo nemt kunne have hentet flere point undervejs end de 2 point de endte på. Alligevel pæne præstationer. Ib gik "kold" (i egentlig forstand!) og smed adskillige point væk i tidnøden og kunne dermed ikke være med i toppen - slutfacit 2½ point! Og Michael og Sixten, der endte på 3 point, havde ikke den medvind, der kræves for at få en topplacering.

Vi havde for at nå 6 runder kortet betænkningstiden ned til 35 min. (med noteringspligt til 5 min. før tid). Om det var denne lidt kortere betænkningstid eller kulden i spillelokalet, der var årsag, vides ikke, men mange partier - også afgørende partier -  blev afgjort i tidnødsopgør, hvor spilleren med fordel eller gevinststilling tabte. Turneringsformen var dog igen i år en succes, og vi havde en pæn del af vores topspillere med. Dejligt! Rundelægningen med "Swiss Perfect" fungerede perfekt og lynhurtigt, så det system benytter vi nok fremover. Eneste seriøse problem var kulden - ØV :-(   og det traditionelle pizzaparty besluttede vi at aflyse, da de fleste skulle hjem og have varmen!

Se et udvalg af partierne (kun for medlemmer) - heraf er en del partier kun noteret indtil tidnøden, hvor noteringen ophørte inden afgørelsen. Og se tabel samt runde-for-runde tabel nedenfor.

 

SKS Klubmesterskabet 2004 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6  Pts.
   1 Søren Peschardt      x 1   1 1 1 1   1                  6
   2 Tom Skovgaard        0 x   0 1       1     1     1      4
   3 Miriam Olsen             x 1 0     0   1     1     1    4
   4 Sven Pedersen        0 1 0 x       1   1 ½              3½
   5 Torben Vang-Larsen   0 0 1   x ½         1     1        3½
   6 Poul Munk            0       ½ x 0   1   1     1        3½
   7 Peter Skovgaard      0         1 x ½   1   0 1          3½
   8 Leonard Nielsen          1 0     ½ x 0   1 1            3½
   9 Michael Tandrup      0 0       0   1 x     1 1          3
  10 Sixten Thestrup          0 0     0     x       1 1 1    3
  11 Ib Skovgaard               ½ 0 0   0     x 1       1    2½
  12 Freddy Rode            0         1 0 0   0 x     1      2
  13 Bo Rasmussen             0       0   0       x 1 1 0    2
  14 Sissel Kærgaard              0 0       0     0 x ½ 1    1½
  15 Jacob Brorsen          0               0   0 0 ½ x 1    1½
  16 Frederik Oest Møller     0             0 0   1 0 0 x    1

 

Plac
 Deltagere           StL  SKS   1    2    3    4    5    6   Pt.  Kor. 



4-8 




9-10 

11 
12-13 

14-15 

16  
 Søren Peschardt       1  2167 
 Tom Skovgaard        11  1930 
 Miriam Olsen          8  1955 
 Sven Pedersen         3  2105 
 Torben Vang-Larsen   15  1803 
 Poul Munk            14  1781 
 Peter Skovgaard       7  1870 
 Leonard Nielsen      24  1405
 Michael Tandrup      10  1875 
 Sixten Thestrup      18  1767 
 Ib Skovgaard          5  2087 
 Freddy Rode          23  1502 
 Bo Rasmussen         28  1420 
 Sissel Kærgaard      33  1336 
 Jacob Brorsen        31  1321 
 Frederik Oest Møller 19  1643 
  5:1  6:1  9:1  4:1  7:1  2:1 
 15:1  4:0 12:1  5:1  9:1  1:0 
  8:0 16:1  5:0 13:1 10:1  4:1 
 10:1  2:1  8:1  1:0 11:½  3:0 
  1:0 14:1  3:1  2:0  6:½ 11:1 
 14:1  1:0 11:1  7:0  5:½  9:1 
 12:0 13:1 10:1  6:1  1:0  8:½ 
  3:1 11:1  4:0  9:0 12:1  7:½
 13:1 12:1  1:0  8:1  2:0  6:0 
  4:0 15:1  7:0 14:1  3:0 16:1 
 16:1  8:0  6:0 12:1  4:½  5:0 
  7:1  9:0  2:0 11:0  8:0 15:1 
  9:0  7:0 15:1  3:0 16:0 14:1 
  6:0  5:0 16:1 10:0 15:½ 13:0 
  2:0 10:0 13:0 16:1 14:½ 12:0 
 11:0  3:0 14:0 15:0 13:1 10:0 
 6    21.0 
 4    19.5 
 4    16,5 
 3.5  23.0 
 3.5  21.5 
 3.5  20.0 
 3.5  20.0 
 3.5  18.5
 3    21.0 
 3    15.0 
 2.5  17.0 
 2    18.0 
 2    14.5 
 1.5  14.5 
 1.5  13.5 
 1    14.5 
Se partier fra klubmesterskabet her (kun for medlemmer)
 11 jan 2004

Junior Grand Prix i Hvidovre
- Godt spil i sæsonens tredie KSU Junior Grand Prix

Lørdag den 10. januar 2004 var vi repræsenteret med ikke mindre af 14 juniorer fra SKS til Junior Grand Prix i Hvidovres nye (små) lokaler. Alle leverede en indsats, der absolut lover godt for fremtiden. Masser af godt spil og god fight - specielt fra debutanterne.

Placeringer kan ses på KSU's hjemmeside - se link i spalten til højre.

Gruppe F
I gruppe F havde vi ikke mindre end to debutanter - Emil og Mathias. De gjorde det begge godt og kom heldigvis på tavlen med henholdsvis 2 og 1 sejr. De spillede begge til sidste brik og det er den rette indstilling. Morten har efterhånden bidt sig godt fast i toppen med en delt 2. plads denne gang.

Gruppe E
Rasmus spillede med i JGP for første gang og gjorde det godt - bl.a. med en sejr over Phillip Lund, der er en stærk spiller fra Amager. 3½ point gav en 7. plads. Simon startede skidt med fire nederlag på stribe. Efter en lille snak fik han vendt skuden med sejre i de sidste 5 partier. Det blev til en 5. plads.

Gruppe D
I gruppe D er vi efterhånden vandt til topplaceringer og denne gang blev ingen undtagelse. Dara, Anders og Frederik M sluttede alle i top 3 efter ganske sikkert spil. Førstepladsen skulle som tidligere afgøres indbyrdes mellem de tre og her var Dara stærkest.

Gruppe C og B
Gruppe C og B blev lagt sammen til en gruppe pga. at der kun var to spillere i gruppe B. Vi havde mange med her. Alvin, Søren, Andreas, Nikolai, Frederik Oest og Sissel. Frederik spillede godt og sikkert og fik en fortjent førsteplads. Nikolai spillede godt i det hårde selskab og var tæt på at vinde et par gange. Det skal nok komme! Bare kør på, Nicolai! Andreas spiller rigtigt godt for tiden, men bruger for meget tid, hvilket betød at for mange partier blev tabt i tidnød. Pyt med det så længe spillet er godt. Søren og Alvin spiller begge godt og havnede midt i feltet. De har begge haft stor fremgang i det sidste halve år og har efterhånden etableret sig godt i gruppe C. Sissel hører til gruppe B og var på forhånd sikker på en anden plads. Den anden spiller i gruppe B blev nr. 1. Sissel spiller godt i øjeblikket og jeg tror at vi kan se frem til endnu bedre spil i løbet af vinteren.

/Poul Munk

Se stillingen i KSU Junior Grand Prix her
 13 jan 2004

Miriam i "19direkte"

Miriam blev interview'et til DR1's program "19direkte" og indslaget blev sendt i onsdags. Dejligt at skakken ind imellem kan nå ud over skakspillernes egne rækker, og dejligt igen at se Miriam i medierne. Indslaget kan ses på nettet hos DR. Hele "19direkte" fra onsdag d. 7. januar ligger som en samlet udsendelse - man skal "spole" ca. 22 minutter ind i udsendelsen for at komme til indslaget. Man skal nok være hurtig - onsdags-19direkte er formentlig kun tilgængelig ugen ud!

Se indslaget i "19direkte" hos DR1 her - men formentlig kun i resten af denne uge!
 20 jan 2004

Miriam i klubhuset med sin nye PC - som det ses er skakprogrammerne allerede lagt på!

Team Ballerup sponsorerer Miriam

Fredag d. 16. januar blev årets sponsorstøtte fra Team Ballerup uddelt til idrætsudøvere i Ballerup Kommune. Og for første gang kom skakken med på lystavlen, idet 15-årige Miriam Olsen fik støtte i form af en dejlig, kraftig Fujitsu-PC, som Miriam kan bruge i den daglige træning og tage med til turneringerne til forberedelsen mellem runderne! Flot af Miriam at nå det høje niveau, der muliggør sponsorater. Og Miriam fortsætter naturligvis den intensive træning frem mod nye mål, som kan gøre et fortsat sponsorat muligt og attraktivt for Team Ballerup.

Information om Team Ballerup og sponsorerne bag kan ses her

Links

Skovlunde Skakklub (SKS)

Københavns Skak Union (KSU)

Dansk Skak Union (DSU)