7 mar 2004 |
Miriam Olsen sikker
danmarksmester i pige-DM 2004
- Flot sølv til Sissel Kærgaard -
og sølv til Monika Haubro (Ballerup), som scorede 7 af 8, men missede
guldet på korrektion
- Også gode præstationer af Michelle Theisen og Karen Pi Unnerup
(Brønshøj)
|
|
|
|
Fra v.: Sissel,
Miriam, to Helsingør-piger, Monika, Michelle og Karen |
Miriam |
Sissel |
Monika |
Miriam
var storfavorit til DM-guldet i næstældste gruppe ved pige-DM
2004. Og Miriam vandt også i sikker stil med 6 af 7 efter et par
remiser på sidstedagen, hvor sejren var sikret. Miriam fik dermed
endda den samlede sejr i gruppen for både ældste og næstældste
aldersgruppe, som spillede sammen alle-mod-alle! En flot præstation,
som understreger Miriams styrke og fortsatte totale dominans blandt de
danske pige-skakspillere.
Men det blev til flere medaljer! Sissel,
som fik god coaching af Sigfred Haubro undervejs i turneringen (det
forlød i telefonrapporten fra pigerne, at der måske var tale om
starten på et mere vedvarende træningssamarbejde :-), scorede 3
point og fik dermed sølvmedaljen - ligeledes i næstældste
aldersgruppe! Flot af Sissel - og i øvrigt "fremgang" fra
sidste års bronzemedalje!
Og tæller vi vores "dele-juniorer"
med (de juniorer som formelt spiller i en anden klub, men som deltager
i vores juniortræning) blev det til endnu en sølvmedalje, idet Monika
(Ballerup) i yngste aldersgruppe spillede en flot turnering og scorede
7 af 8. Desværre var korrektionsmarginalerne imod Monika, så guldet
gik til Simone Petersen fra Forlev, der også scorede 7 af 8. Ærgerligt, men
selvfølgelig er en sølvmedalje også rigtig flot at få med hjem!
Michelle sluttede lige under
medaljetagerne som nr. 4 - også et fint resultat - med 3½ af 7 i
tredieældste aldersgruppe. Og Karen, som spiller i Brønshøj,
endte på en 6. plads med 4 point i fjerdeældste aldersgruppe.
|
Se resultaterl og billeder mm fra DM i pigeskak 2004 her
Og læs mere om Pige-DM og pigeskak i
øvrigt hos Dansk Skoleskak her
|
11
mar 2004 |
Jacob Brorsen på vej
frem
- Med mere end to point over forventet score i både K41 og Euwe EMT
er Jacob på sikker kurs mod "det blå bælte" - rating 1600
Jacob Brorsen, 12 år (fødselsår 1991), startede året på rating
1321 - hvilket blev Jacobs udgangsrating i både K41's åbne
mesterskab over 9 runder og i vores egen Euwe EMT over 7 runder. Men
Jacob, som har leveret en række gode resultater i bl.a.
skoleskakturneringer, er ved at "rykke"! Og det har Jacob
bl.a. benyttet de to nævnte turneringer til at bevise.
K41's turnering er netop slut og her scorede
Jacob 5 point af 9 med en forventet score på 2.95. Det giver +92 i
rating! Og i Euwe EMT er Jacob med 4 point af 6 allerede inden sidste
runde, hvor Freddy står på programmet, præcis 2 point over den
samlede forventede score! Så her venter endnu mindst 90 ratingpoint,
så Jacob om en uge vil være over 1500 i rating. Rigtig flot! Og
velfortjent - Jacob har spillet en række gode og krævende partier
mod stærke spillere og bevist at fremgangen er velfortjent.
|
Se resultaterne fra K41's åbne mesterskab
hos KSU her
- eller hos K41 her
Se resultaterne fra Euwe EMT her
|
11 mar 2004 |
På vej mod
divisionsturneringen
- 1.holdet har stort forspring i Mesterrækken hvor to hold rykker op
i år
Det, som vi har håbet på
og arbejdet for på holdturneringsfronten igennem nogle år, ser nu ud
til at blive en realitet: Skovlunde Skakklub er på vej mod
divisionsturneringen! Vores 1.hold har ikke mindre end 7 points
forspring i Mesterrækken, så det skal gå meget galt, hvis ikke
oprykningen til 3. division kommer på plads lørdag d. 20. marts kl.
13, når sidste runde af sæsonens holdturnering spilles. Pga.
nedrykningerne fra 1. division er der endda to oprykkere fra
Mesterrækken i år, hvilket gør vores oprykningschance endnu mere
sikker.
Oprykningen til divisionen vil markere en
milepæl i klubbens historie efter at vi for 3 år siden startede
vores intensive juniortræningsprogram. Ud over de mange andre
succeser dette har ført med sig er de stærkeste af vores
elitejuniorer nu en del af grundstammen på 1.holdet, og det skal
blive spændende at se hvor langt vores unger og stærkeste seniorer
kan føre holdet op i divisionerne i de kommende år.
Også vores andre hold
har haft en rigtig god sæson
Men også vores andre hold har haft en god
sæson! Ikke mindst 2.holdet, som har et mega-forspring på 11½ point
inden sidste runde og dermed allerede er sikker på oprykning til 1.
række. 2.holdet, som til forveksling ligner det "gamle
1.hold" fra før i tiden, skal så næste år prøve at kæmpe om
oprykning til Mesterrækken.
3.holdet har været oppe mod stærkere hold i
3. række, men har gjort det rigtig godt og slutter midt i 3. række.
Og begge vores juniorhold i juniorrækken
ligger med i toppen og spiller om medaljer i sidste runde! Faktisk kan
vores 1. juniorhold med en stor sejr i sidste runde løbe med guldet!
Holdturneringens sidste
runde lørdag d. 20. marts kl. 13
Holdturneringens sidste
runde spilles lørdag d. 20. marts kl. 13 - 17 i Nørrebrohallen,
Bragesgade 5, Kbh. N, og det er fællesafslutning for alle hold i KSU
holdturneringen.
Vi vil selvfølgelig fejre de forventede oprykninger, så vi
håber at holdspillerne, klubbens medlemmer, forældre/pårørende og
klubbens venner kører til klubhuset efter sidste runde, hvor vi lader
champagne-propperne springe omkring fra kl. 17,30 til ca. 18,30.
Fra ca. kl. 19 vil der være middag for seniorerne i klubhuset.
Topscorerpræmier
Traditionen tro kårer vi en samlet topscorer - det er den
spiller, som har scoret højest på vores 8-mandshold i sæsonens
holdkampe. Ved ligestilling vinder den spiller der har spillet på det
højeste hold/bræt. Endvidere uddeler vi en topscorerpræmie på
hvert enkelt hold til den mest scorende spiller (også her går
præmien til højeste bræt ved ligestilling). P.t. fører Sixten med
6 af 6 i kampen om den samlede topscorerpræmie - alle
enkeltresultater kan ses ved at følge link'et i spalten til højre.
Skønheds- eller
fighterpræmier
Og ud over dette uddeler hver holdleder en skønheds- eller
fighterpræmie el.lign. til en spiller på holdet, fx. for et
skønhedsparti eller et særlig godt fightet parti. Denne præmie
uddeles for hvert af de 5 hold.
Vi glæder os til lørdag d. 20. marts - og vi håber at se alle i
topform til den sidste afgørende runde i sæsonens holdturnering!
|
Direkte links til KSU's sider for hvert af
vores 5 hold her:
1
2
3
4
5
Runderapporter, individuelle resultater,
billeder m.m. her
|
18 mar 2004 |
Jacob og Alvin delte
1.pladsen i træningslyn mandag d. 15. marts
Slutstillingen i 6
runders lynturneringen ved juniortræningen mandag d. 15. marts
1-2 Jacob, Alvin 5
3 Martin 4.5
4-7 Sissel, Morten G, Anders, Morten T 4
8 Dara 3.5
9-14 Lauritz, Loui, Andreas, Karen, Lynge, Emil W R 3
15-20 Alexander, Emil, Andrei, Monika, Mathias, Michelle 2
21 Nicolai 1
22 Niels 0
|
|
21 mar 2004 |
Skovlunde Skakklub
DIVISIONSKLUB
1.holdet vandt Mesterrækken
sikkert og er nu i 3. division
2.holdet vandt 2. række med megaforspring
Juniorhold 1 vandt Juniorrækken på målstregen
Flotte præstationer af 3.holdet og Juniorhold 2
Holdspillerne samlet umiddelbart før
holdturneringens sidste runde 20. marts ved Nørrebrohallen
Fra venstre: Nikolaj Mikkelsen, Morten Telling, Poul Munk, Frederik
Mikkelsen, Michelle Theisen, Sven Pedersen, Peter Skovgaard, Ib
Skovgaard, Miriam Olsen, Rune Hvalsøe, Benjamin Skjoldan, Tom
Skovgaard, Christian Linneberg (bagest), Dara Akdag (forrest),
Frederik Oest Møller, Alvin Moustgaard, Max Bogdanov, Dimitri
Bogdanov, Anders Germansen, Michael Tandrup (bagest), Loui Malte Halse
(bag Simon), Simon Munk (med fingeren oppe!), Søren Peschardt (bagest
i rød trøje), Søren Rohmann-Sønderby, Alan Møller, Lauritz
Ziethen, Freddy Rode, Andreas Markert, Bo Rasmussen, Christian Bekker,
Sixten Thestrup (med jakke). Faste holdspillere, som ikke er med på
billedet: Torben Vang-Larsen, Jacob Brorsen, Sissel Kærgaard.
Skovlunde Skakklub rykkede
lørdag d. 20. marts op i 3. division ved at vinde den Københavnske
Mesterrække sikkert. Oprykningen var næsten sikker allerede inden
sidste runde, og med en sejr på 7½-2½ over K41 blev både 1.pladsen
og oprykningen slået fast. Læs Ib's holdlederberetning fra sidste
runde og se 1.holdets partier (for medlemmer) ved at følge
link'et i spalten til højre.
Oprykningen til divisionen markerer en
milepæl i klubbens historie efter at vi for godt 3 år siden startede
vores intensive juniortræningsprogram. Ud over de mange andre
succeser dette har ført med sig er de stærkeste af vores
elitejuniorer nu en del af grundstammen på 1.holdet, og det skal
blive spændende at se hvor langt vores unger og stærkeste seniorer
kan føre holdet op i divisionerne i de kommende år.
Også vores andre hold har haft en
forrygende sæson! Således vandt 2.holdet 2. række med en nærmest
historisk score på over 60 point efter sidste rundes totalsejr på
10-0 over Herlev! Og vores 1. juniorhold vandt på målstregen
juniorrækken foran Ballerups juniorer ved at vinde 5-1 over K41's
juniorhold. Sidst, men ikke mindst, har både vores 3.hold og 2.
juniorhold gjort det langt over forventning! 3.holdet har klaret sig
flot og sluttede midt i feltet i 3. række mod modstand, som på
papiret var langt højere rangeret end vores hold. Og vores 2.
juniorhold hentede en flot 4.plads i juniorrækken!
Flot!
|
Direkte links til KSU's sider for hvert af
vores 5 hold her:
1
2
3
4
5
Runderapporter, individuelle resultater,
billeder m.m. her
Holdpartier kan ses (af medlemmer) her
|
25 mar 2004 |
Benjamin Skjoldan vandt
Euwe-EMT
- Mange af vores egne spillere deltog og leverede gode resultater
- Næste VM-EMT "Botvinnik-EMT" spilles til efteråret med 7
runder
Mesterklassen
6 af de 8 deltagere i Mesterklassen var fra vores egen klub, og to
af vores spillere - to elitejuniorer: Benjamin Skjoldan og Peter
Skovgaard - dominerede helt turneringen. Benjamin og Peter vandt
begge deres 5 første partier, hvorefter de tog en ultrakort remis mod
hinanden i 6. runde (mon de nåede at sætte sig ved brættet!?
:-) Og da Peter også tog en kort sidste-runde remis mod Sixten
i sidste runde, kunne Benjamin køre førstepladsen hjem med sejr over
Frederik og med den flotte score 6½ af 7! Peters 6 af 7 bragte ham
tilbage over 1900. Allan Ringsborg fra Måløv hentede trediepladsen
med 3½ af 7. Sixten Thestrup fik uventet et lille ratingtab
efter et afgørende tab i god stilling mod Allan i næstsidste runde -
dermed røg Sixten lige under 1800, men han er formentlig hurtigt oppe
over 1800 igen. Frederik Oest Møller startede turneringen
dårligt, men formåede at komme igen og beviste med et par sejre i de
sidste runder at han godt kan slå de stærke spillere når det
kører.
Gruppe 2
I denne gruppe blev der tredelt sejr, og blandt vinderne finder vi
vores egen juniorspiller Jacob Brorsen, som rykker kraftigt i
øjeblikket. Både i denne turnering og i K41's åbne mesterskab er
Jacob endt mere end 2 point over forventet score, og Jacob er nu med
en ratinggevinst på over 300 i denne sæson oppe omkring 1600 i
rating! Sejren blev delt med Joe Olsen, Måløv, og turneringsflittige
Henrik Carlsen fra vores naboklub i Ballerup.
Gruppe 3
Alvin Moustgaard førte før sidster runde med 5 af 6 efter godt spil og et enligt
nederlag mod Søren Rohmann-Sønderby. Men netop Søren, som
havde 4 af 6 inden sidste runde, benyttede sig af Alvins nederlag i
sidste runde mod Henry Lund Jørgensen fra Vanløse og sluttede sig
til en delt førsteplads med sejr i et langt og svært parti over
habile Mogens Poulsen fra Albertslund. Både Alvin og Søren er i klar
fremgang, og den delte førsteplads er endnu en flot markering fra de
to juniorer. Dara Akdag delte trediepladsen med Henry Lund med
den udmærkede score 4 af 7. Lidt længere nede i tabellen bekræftede
Christian Bekker og Andreas Markert deres ratingtal over
1000 og at de begge har styrken til at spille og få point med de lidt
stærkere modstandere.
Gruppe 4
Jon Capion's far, Jens Capion, er først begyndt at spille EMT'er
for nylig, men det ser ud til at Jens er ved at få styr på det
taktiske blik og de grundlæggende principper, for Jens løb med
førstepladsen med 5 af 6 uden nederlag! På delt 2.plads fulgte Anders
Germansen og Lynge Moustgaard med 4 af 6 efter begge at
have spillet en god turnering. Men også vores øvrige juniorer i
denne gruppe gjorde det fint.
|
Se resultaterne fra Euwe-EMT her
|
25 mar 2004 |
Ib Skovgaard lynmester
2004
- Mesterskabet blev spillet efter
det islandske system "knock-out med tidskørsel"
Det er snart adskillige
år siden at lynmesterskabet har været spillet som en alle-mod-alle
turnering, hvor vinderen kåres som mester. Knock-out semifinaler og
-finale har bidt sig fast som et populært indslag - og i år blev de
fremmødte spillere enige om, at vi skulle forsøge det nye islandske
system "knock-out med tidskørsel", som blev lanceret på
Island i den netop afholdte turnering med bl.a. Kasparov og Peter
Heine Nielsen.
Så der blev spillet en
indledende gruppe om placeringerne med lodtrækning ved
pointligestilling. Slutstillingen blev: 1. Tom Skovgaard 5½ 2.
Benjamin Skjoldan 5½ 3. Freddy Rode 3½ 4. Peter Skovgaard 3½ 5.
Alan Møller 3½ 6. Ib Skovgaard 3½ 7. Torben Vang-Larsen 3 8.
Christian Bekker 0. Og derefter var der klar til kvartfinaler,
semifinaler og finale. Og efter de spændende og afgørende partier i
kvartfinalerne og semifinalerne (der blev ikke brug for
"sudden-death" omkamppartier) sad Ib og Peter over for hinanden i
finalen over to partier. I finalen var Ib sikkerheden selv og Peter
fik ikke fat med hvid i første parti, hvor der røg et par bønder
undervejs, hvilket blev afgørende i slutspillet. I det andet parti
indledte Ib med 1. e3!? og kommenterede "mouseslip" samtidig
med at Peter havde skudt 1 .. c5 afsted :-) og også i dette
parti kørte Ib sejren og dermed
sin første lynmester-titel i Skovlunde Skakklub sikkert hjem.
Tillykke!
LYNMESTERSKABET 2004 - Lynmester 2004: Ib Skovgaard
Kvartfinaler Seminfinaler Finale
1. Tom Skovgaard 1 Tom Skovgaard 0
8. Christian Bekker 0
4. Peter Skovgaard 1 Peter Skovgaard 1 Peter Skovgaard 00
5. Alan Møller 0
3. Freddy Rode 0
6. Ib Skovgaard 1 Ib Skovgaard 1 Ib Skovgaard 11
2. Benjamin Skjoldan 1 Benjamin Skjoldan 0
7. Torben Vang-Larsen 0
|
|
|
26 mar 2004 |
Lidt
stemningsbilleder fra holdturneringens sidste dag
En mindeværdig dag i Skovlunde
skakklubs historie, jf. nyheden 21. marts nedenfor
|
|
|
|
1.holdet
i kamp |
Juniorhold
1 i kamp |
Juniorhold
2 i kamp |
3.holdet
i kamp |
|
|
|
|
2.holdet
i kamp |
2.holdets
sidste spændende parti - som følges med bekymrede miner! Der
skulle mindst remis til for at score 60 point! |
Oprykningerne
blev selvfølgelig fejret med Champagne - og børnechampagne -
af spillere og forældre |
Benjamin
og Michelle - Michelle holder Frederik Oest's families lille
nyanskaffede hundehvalp! |
|
Se nyheden fra 21. marts nedenfor - klik her
Og se de fine billeder hos KSU her
|